Vækst og digitalisering følges ad hos konsulenthuset Payview

Payview

Jesper Hatting

Grundlægger og Direktør hos Payview

Konsulenthuset Payview hjælper virksomheder med at skabe tillid til afviklingen af løn.

https://payview.dk/

Konsulenthuset Payview, der hjælper virksomheder med at skabe tillid til afviklingen af løn, er vokset fra 1 til 30 medarbejdere på blot 2 år. Med så meget fart på har det været afgørende for dem at få en digital løsning, der både kunne effektivisere deres arbejdsform og være fleksibel i forhold til skalerbarhed.

”Når man er et hurtigt voksende konsulenthus indenfor løn og regnskab, kræves der høj grad af skalerbarhed i de primære self-serviceværktøjer vi anvender. Intempus har været hjælpsomme med at få sat backend korrekt op, så det rette godkendelsesflow, afdelingsview og rapporter er på plads og skalerbare”, – fortæller Jesper Hatting, Direktør i Payview.

Med en digital løsning fra Intempus og med en integration til økonomisystemet e-conomic bruger Payview i dag meget få kræfter på den daglige administration og timeregistrering:

Timeregistreringen hos os kører nærmest af sig selv, fordi det er integreret med e-conomic, så vi bruger ikke så meget tid på det. Vi har sparet en del timer på fakturering, og det er jo dejligt, da det er meget dyrebar tid, på et kritisk tidspunkt af måneden,’’ lyder det fra Mathias Holbæk, Financial Controller hos Payview. 

Tiden skal bruges rigtigt

”Vi ved, at tid er noget vi låner af vores medarbejdere, og derfor skal den bruges rigtigt”, – Jesper Hatting, Direktør i Payview.

At bruge tiden rigtigt indebærer blandt andet, at de administrative opgaver aldrig må fjerne fokus fra deres missionen om at skabe transparens ift. løn for alle interessenter. Og siden Payview overgik til Intempus, har flere af deres medarbejdere, som tidligere har gjort brug af større løn- og regnskabssystemer, også kunne skrive under på, at arbejdet er gjort nemmere i Intempus. Systemet gør det nemlig nemt og hurtigt for medarbejderne at tilgå deres egne timer og registrere tid på projekter og kunder.

’’Timeregistrering er sindssygt nemt i appen. Man trykker, og så har man registreret, og man kan smide kørsel på med det samme, altså det er bare så meget lettere end mange af de andre større udbydere, hvor det er meget Excel-baseret,’’ lyder det fra Mathias Holbæk.

Medarbejderne har alle taget godt imod systemet, og det skyldes både brugervenligheden og den øgede effektivitet i deres arbejdsgange:

Folk kommer fra vidt forskellige steder, og der er ikke nogen der har sagt ‘ej hvor jeg synes det er dårligt’. I en virksomhed som vores med fart over feltet, store kunder og eksponentiel vækst, så kræver det også et system, der fungerer, og det gør Intempus.’’ – fortæller Mathias Holbæk.

Også på den administrative side har Intempus vist sig at være nem at tilpasse sig til. Blandt andet er deres projektstyring og fakturering blevet mærkbart nemmere:

’’I forhold til projektstyring, gør det det bare hurtigt at fakturere, fordi vi skal ikke trække ting ud i Excel og skrive det ind manuelt – nu kan vi bare trække det over. Det sparer bare en hel masse tid.” forklarer Jesper Hatting.

Og dét er særligt vigtigt i en virksomhed, der lever af at sælge timer og løse opgaver for kunder på projektniveau, understreger han.

En spændende fremtid 

Ser man fremad, kan både Mathias Holbæk og Jesper Hatting se et potentiale for et tættere samarbejde med Intempus:

’’Vores scope ligger ikke så langt ude i fremtiden, men vi regner med at være en 40-45 medarbejdere til næste år, og blive ved med at bruge Intempus, ganske enkelt fordi det er genialt. Jeg tror også, at systemet ville virke, hvis vi havde haft 100-200 medarbejdere, netop fordi vi er en konsulentvirksomhed, og vi skal registrere tid og sortere timer på kunder. Der er det bare virkelig et oplagt system,” fortæller Mathias Holbæk.

Snart får Payview også en integration fra Intempus til deres lønsystem, så fravær og KM-penge kan registreres via Intempus. Dermed kan de bruge Intempus som one-stop shopping for deres administrative datafangst.

Cookie-indstillinger