Arkitekt- og byggefirma halverer løntid med Intempus

Lind & Risør

Dorthe Jaes

Bogholder

Lind & Risør er et dansk familieejet arkitekt- og byggefirma, som siden 1980 har bygget arkitekttegnede huse. Med fastansatte, erfarne håndværkere og markedets bedste materialer sikres den højeste kvalitet på hver eneste byggesag.

https://lr-hus.dk/

Lind & Risør beskæftiger 220 håndværkere, som skal have løn til tiden hver 14. dag. Før tog det op til 9 timer at behandle håndværkernes timesedler. Med indførelsen af Intempus har virksomheden halveret den tid, de bruger på at lave løn, og lønprocessen er blevet mindre stressende.

I mange år brugte Lind & Risør fysiske timesedler i papirform til at holde styr på håndværkernes arbejdstimer og fravær. Hver 14. dag afleverede håndværkerne deres timesedler. Og hver 14. dag brugte bogholder Dorthe Jaes op til 9 timer på først at aflæse kragetæer kradset ned ude i en skurvogn for dernæst at indtaste timer, ferie og sygdom i Lind & Risørs bogholderisystem. Her skulle timerne også tastes ind på den rigtige byggesag, så der kunne laves regnskab for den enkelte sag.

“Jeg var ret optaget hver 14. dag. Mandag og tirsdag var det sådan, at jeg nærmest ikke tog telefoner, og jeg skulle helt afskærmes, fordi jeg skulle jo nå det – lønnen skulle betales,” fortæller Dorthe Jaes.

Håndværkernes arbejdstimer gennemgik flere lag, før lønnen kunne udbetales, og det gav flere fejlmuligheder. Hvis timerne ikke stemte, var der kun én måde at finde ud af, hvor fejlen lå: At bladre igennem stakken af timesedler for de 220 medarbejdere.

“Det var meget manuelt,” fortæller Dorthe Jaes.

Lind & Risør ønskede både at skære et lag af lønprocessen og at spare tid på at lave løn. Hermed gik jagten på et digitalt tidsregistreringssystem i gang.

Hvorfor Intempus?

Dét tidsregistreringssystem skulle først og fremmest være nemt for håndværkerne at bruge ude på byggepladsen. Det skulle også kunne håndtere forskellige ansættelsesvilkår, projekter, sager, fravær og ferie samt synkronisere til sagssystemet Navision.

“Og så måtte det godt være nemt for mig som administrator,” siger Dorthe Jaes.

Hun oplever Intempus’ administrationsside som overskuelig og nem at bruge. Intempus’ søgefunktion og mulighed for at sortere i indberetninger giver nemlig mulighed for hurtigt at danne et overblik over håndværkernes timer de seneste 14 dage.

“Man sorterer hurtigt de kolonner og oplysninger, man vil bruge til lønnen, og når det først er gjort, så er det jo bare at køre ned over siden,” forklarer hun.

“Og hvis der er noget forkert, så er det nemt at finde tilbage til. Hvis de får registreret timerne på en anden sag, så opdager jeg det. Så kan jeg hurtigt finde ud af det og ringe til dem og sige “hov, d. 15. marts har du registreret timer på dét projekt – er det korrekt?”” fortæller Dorthe Jaes.

Færre fejl og mindre stress med Intempus

Dorthe Jaes oplever nu langt færre fejl i håndværkernes timer. Tidsregistreringerne for Lind & Risørs håndværkere er nu mere præcise, end de var med timesedlerne.

Med indførelsen af Intempus som en del af deres interne processer for tidsregistrering har firmaet halveret den tid, de bruger på at lave løn til deres håndværkere. Dorthe Jaes skal ikke længere afskærmes hver 14. mandag og tirsdag. I stedet kan hun løbende holde øje med, om håndværkernes indtastninger stemmer og løbende tage sig af de problemer, der måtte opstå.

“Og det har bare gjort at det er mindre stressende, fordi der er bedre tid, den dag jeg sidder og laver løn,” siger Dorthe Jaes.