MinAltan_kundecase

Hos MiNALTAN spørger de sig selv, hvorfor de ikke fik Intempus noget før

MiNALTAN

Nils K. Pedersen

Regnskabschef hos MiNALTAN

Opsætninger af altaner, baseret i København, 90 medarbejdere.

www.minaltan.dk

”Rent økonomisk er det tosset, at vi ikke fik Intempus noget tidligere. Den tanke kan jeg godt sidde og få i dag.” Sådan siger Nils K. Pedersen, regnskabschef hos MiNALTAN, efter at han er kommet i gang med at bruge Intempus og har fundet ud af, hvor meget godt det har gjort for alle dele af virksomheden.

Intempus handler først og fremmest om at gøre arbejdsgange smartere og mere effektive snarere end at spare penge. Men som et andet Kinderæg er det nok de færreste, der brokker sig over at få alle tre ting på én gang. Således heller ikke hos MiNALTAN, der er kommet med ombord og nu bruger Intempus’ app til digital tidsregistrering.

Regnskabschef Nils K. Pedersen var på udkig efter et system med integration til både virksomhedens regnskabs- og lønsystem, og det fandt han altså i Intempus, hvor medarbejderne registrerer deres timer, udlæg og diæter, ligesom Intempus holder styr på et særligt køretidstillæg.

Nem opstart – bedre infrastruktur

Det kan være angstprovokerende at skulle implementere et nyt system i en stor virksomhed, men selvom Nils K. Pedersen kalder sig selv ”forvænt” med nem implementering, blev han alligevel overrasket over, hvor smertefrit det gik med Intempus. Han afleverede stort set bare en medarbejderliste.

“Så kom Intempus ud til et møde, hvor os fra administrationen og en projektleder fik lidt undervisning i systemet. Og så skulle vi efterfølgende lige følge op på et par ting, inden opsætningen var helt på plads, og vi kunne gå i gang,” siger Nils K. Pedersen og fortæller, at de på hver lønkørsel sparer omtrent en hel dags arbejde for én medarbejder efter at have fået Intempus.

Samtidig er der også kommet en mere logisk opdeling i, hvem der godkender timerne for hvilke medarbejdere hos MiNALTAN.

Førhen var der én person, som godkendte. Nu er det lagt ud, så den enkelte projektleder er ansvarlig for at godkende sine egne montørers timer. Det giver meget mere mening på den måde, for én mand kan ikke vide, hvad der har været af aftaler om, hvem der har været på arbejde i længere og kortere tid, når der er tale om 60 mand,” siger Nils K. Pedersen.

Økonomisk overblik over hver sag

Med Intempus’ integration til e-conomic er det også muligt for Nils K. Pedersen at få hver omkostning knyttet til et specifikt projekt.

“Det er helt afgørende for, at vi kan vurdere, om det enkelte projekt går godt eller skidt. Hvis vi bare hældte alle timerne ned i én stor kasse, kunne vi ikke vide, om hvert projekt gik godt eller skidt rent økonomisk.”

Og apropos økonomi, så tøver Nils K. Pedersen ikke med at kalde Intempus for en økonomisk god investering.

“Vores udgift til Intempus tjener sig selv hjem. På flere niveauer. Dels fordi Intempus har sparet os for udgiften til et andet system, og dels på grund af tidsbesparelsen på administrationsarbejde. Alene den engangsudgift, der var til opsætning, er vel allerede tjent hjem” – Nils K. Pedersen, regnskabschef hos MiNALTAN.

Cookie-indstillinger