Effektiv tidsregistrering er en fordel for alle virksomheder, men mange har stadig separate, manuelle processer for hhv. tidsregistrering, lønadministration og regnskab. Ved at integrere tidsregistreringssystemet med løn- og regnskabssystemer kan man opnå store fordele i form af effektivitet og større nøjagtighed i lønudbetaling og brugte ressourcer, fx i forbindelse med projektarbejde. Her ser vi på fordelene ved en integreret løsning.
Automatiseret dataflow: Mindre administration og færre fejl
En af de største fordele ved at forbinde tidsregistreringssystemer med løn- og regnskabssystemer er automatiseringen af dataflow. Når medarbejdernes timer automatisk overføres fra tidsregistrering til lønsystemet, fjerner det behovet for manuel dataindtastning. Dét reducerer risikoen for menneskelige fejl samt forkerte lønberegninger eller misforståelser omkring arbejdstid. I Redegørelse for Danmarks Digitale Vækst understøttes det f.eks., at virksomheder, der udnytter nye, digitale teknologier til at automatisere dele af deres arbejde, vil opleve en øget produktivitet.
Nøjagtige lønudbetalinger
Når der er en direkte forbindelse mellem tidsregistrering og lønsystemet, sikres det, at lønnen bliver beregnet på baggrund af præcise data – for fravær, overtid, afspadsering, udlæg og arbejdstimer. Dette er særligt vigtigt for virksomheder, der arbejder med skiftende arbejdstider, overarbejde eller freelance-medarbejdere. Med automatisk overførsel af det indberettede data kan man være sikker på, at medarbejdere får den løn, de har ret til – uden forsinkelser, misforståelser eller fejl.
Her kan du se en oversigt over de lønsystemer, som Intempus integrerer til.
Effektiv rapportering og compliance
Når tidsregistreringssystemet er integreret til et regnskabssystem, får man et klart billede af, hvordan tid og ressourcer bliver brugt på tværs af afdelinger og projekter i virksomheden. En forbundet administration gør det således lettere at generere præcise rapporter, som kan bruges til budgettering, ressourceplanlægning og strategiske beslutninger.
Samtidig hjælper en integreret løsning med at overholde lovgivningen på både tidsregistrerings-og bogførings-området. Siden den nye lov om arbejdstidsregistrering trådte i kraft i juli 2024, har alle danske virksomheder været forpligtet til at kunne dokumentere medarbejderes arbejdstid og sikre, at løn og arbejdstimer er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Ligeledes har det siden januar 2023 – ifølge den nye bogføringslov – været lovpligtigt for alle danske virksomheder at have et digitalt bogføringssystem, hvor man kan opbevare regnskabsmaterialet og løbende foretage sikkerhedskopieringer, som man kan fremvise ved behov.
En integreret og digital løsning til både tidsregistrering og bogføring sikrer således at lovene overholdes, da alle data altid let kan tilgås og dokumenteres.
Omkostningsbesparelser og øget effektivitet
Ved at automatisere processer og minimere dobbeltarbejde opnår virksomheden besparelser, både i form af tid og penge. Det understøttes bl.a. i en rapport fra Erhvervsministeriet, som understreger at investeringer i softwaresystemer, som ressourceoptimeringssystemer (ERP) og logistiksystemer (SCM) kan føre til nye automatiserede arbejdsgange inden for bogholderi og administration, der giver omkostningsbesparelser for virksomhederne. De ressourcer, der tidligere blev brugt på manuel dataindtastning, rettelser af fejl og koordination mellem afdelinger, kan i stedet kanaliseres ind i strategisk vækst og udvikling.
Intempus er en del af Visma, som huser nogle af Nordens førende løn-, regnskabs- og ERP-huse. Ved at vælge administrationssystemer fra Visma sikrer I, at I får en sikker og effektiv administration, der lever op til alle lovkravene.
Er du interesseret i at høre mere? Så kontakt os for en uforpligtende snak om jeres muligheder på mobil +45 26390400 eller design din egen løsning for at se, hvilken pakke, der passer til jeres behov:
Kilder: Redegørelse for Danmarks digitale vækst, Rapport fra Erhvervsministeriet.