GenZere på arbejdsmarkedet_blog_billede_intempus

Gen Z’ere på arbejdsmarkedet – hvorfor de er en gevinst og hvordan man fastholder dem

I takt med at arbejdsstyrken udvikler sig, ser vi en stigende tilstrømning af Generation Z (personer født mellem midt-1990’erne og begyndelsen af 2010’erne) på arbejdsmarkedet. I 2030 forventes det, at de vil repræsentere hele 58% af den danske arbejdsstyrke. Derfor er det relevant at forholde sig til, hvad de kan bidrage med, hvad de selv forventer og hvordan man bedst fastholder dem på arbejdspladsen.

Gen Z’ere er den første digitalt indfødte generation. De er kendetegnet ved at være vokset op med internet og teknologi som en integreret del af deres liv. Generelt set er de meget komfortable med at navigere i teknologiske landskaber, en egenskab, der er uvurderlig i den digitale æra, hvor de færreste virksomheder kan overleve uden digitale løsninger. Deres teknologiske dygtighed betyder, at de hurtigt kan tilpasse sig nye værktøjer og platforme, hvilket kan hjælpe virksomheder med at holde sig foran konkurrenterne. 

Innovative, inkluderende og tilpasningsdygtige

Gen Z’ere er også kendt for deres innovative tankegang. De udfordrer status quo og søger nye måder at løse problemer på, hvilket kan drive innovation og hjælpe virksomheder med at forblive konkurrencedygtige. Deres kreative tilgang kan føre til udviklingen af nye produkter, tjenester og processer, hvilket er afgørende for de fleste virksomheder.

Derudover er Gen Z’ere vant til at interagere med folk fra forskellige kulturer og baggrunde  qua deres tilstedeværelse på sociale medier. Det understøttes bla. i et studie fra 2019 udgivet i California Management Review, som peger på, at denne generations værdier og væremåde helt naturligt fremmer inklusion, hvilket er positivt for arbejdsmiljøet.

Gen Z’eres erfaring med hurtigt skiftende miljøer har også gjort dem meget tilpasningsdygtige. De kan let navigere gennem forandringer og er åbne for nye arbejdsmetoder og teknologier. Denne fleksibilitet er en stor fordel for virksomheder i en tid, hvor forandringer sker hurtigt, og evnen til at tilpasse sig er afgørende for succes. 

Endelig, vægter Gen Z’ere i høj grad en sund work/life-balance – eller nærmere “life-work-balance” hvor fritiden og livet uden for arbejdet er det vigtigste, og hvor antallet af arbejdstimer ikke er det afgørende, men derimod værdien af det arbejde, man laver. Det understøttes bla. i en analyse fra 2021 foretaget af of the LinkedIn Economy Graph, som viser af Gen Z’ere er 17% mere tilbøjelige til at ansøge remote stillinger end andre generationer. 

Hvordan fastholder man Gen Z’ere? 

At tiltrække og fastholde Gen Z’ere kræver en forståelse for deres behov og forventninger til arbejdspladsen. Her er nogle af de mest centrale områder, man bør fokusere på for at tiltrække og fastholde dygtige kandidater fra den generation: 

Fleksibilitet

En af de vigtigste faktorer er fleksibilitet. Gen Z værdsætter fleksible arbejdstider og muligheden for at arbejde fra andre steder end arbejdspladsen, bl.a. grundet førnævnte “life-work”-prioritering. Virksomheder, der tilbyder sådanne arbejdsordninger, vil finde det lettere at tiltrække og fastholde Gen Z-talenter. 

Mulighed for læring og vækst

Gen Z’ere søger konstant læring og vækst. At tilbyde muligheder for videreuddannelse, workshops og karriereudvikling er derfor også afgørende. Det kan også ske via hyppige dialoger med ens leder, hvor man fokuserer på muligheder for udvikling og ansvar. 

Hav et meningsfuldt formål

En anden vigtig faktor er en formålsdrevet kultur. Gen Z’ere er stærkt motiveret af formål og vil arbejde for virksomheder, der har en positiv indvirkning på samfundet og miljøet. Det er vigtigt for virksomheder at kommunikere deres værdier klart og vise, hvordan de gør en forskel. Det understøttes i en undersøgelse fra 2024 foretaget af Deloitte, som viser, at 55% af Gen Z’ere undersøger virksomhedens klimapåvirkning og politikker før de siger ja til en stilling – og at hele 17% har skiftet arbejde eller sektor grundet klimarelaterede bekymringer.

Vær up-to-date med teknologier, der understøtter deres arbejde

Gen Z’ere sætter også pris på arbejdspladser, der er teknologisk moderne. Et studie foretaget af Dell Technologies viser, at 91% af Gen Z’ere mener, at teknologien på arbejdspladsen er en faktor i deres valg af jobtilbud. Derfor er der god grund til at virksomheder investerer i moderne teknologi og værktøjer, der kan forbedre og understøtte deres arbejdsoplevelse. Et godt sted at starte er at få en nem løsning til digital tidsregistrering, som giver Gen Z’erne mulighed for at bevare overblikket over arbejdstid direkte på Iphonen.

Skab en inkluderende arbejdsplads

At skabe en inkluderende arbejdsplads er også afgørende. Gen Z’ere værdsætter mangfoldighed og inklusion, og en arbejdsplads, der fremmer en kultur af accept og respekt, vil være mere attraktiv for dem.

Prioriter feedback og anerkendelse

Regelmæssig feedback og anerkendelse af deres arbejde er også vigtig. Gen Z’ere ønsker løbende feedback og anerkendelse for deres bidrag. Det er derfor en god idé at planlægge jævnlige check-ins, hvor man som arbejdsgiver sørger for at anerkende deres indsats, fordi det – ligesom med de øvrige medarbejdere – er med til at booste deres motivation og fastholde deres engagement.

En digital løsning til tidsregistrering 

For en generation, der er vokset op med brugervenlige apps og digitale løsninger i deres dagligdag, er et moderne, digitalt tidsregistreringssystem helt forventeligt. Ved at gøre systemet tilgængeligt for dem, uanset hvor de befinder sig, kan I som virksomhed også give dem en større frihed og kontrol over deres egen tid, hvilket de som nævnt også vægter højt. 

Desuden kan digital tidsregistrering bidrage til en mere transparent arbejdsplads, hvor medarbejdernes arbejdstid synliggøres, og hvor det sikres, at arbejdstidsregler som f.eks. 11-timers reglen og 48-timers reglen altid overholdes.

Hvis du er interesseret i at få en moderne og brugervenlig løsning til digital tidsregistrering, så prøv at designe din egen løsning – det er gratis og uforpligtende og fungerer som en guide, der skal gøre dig klogere på jeres behov.  

Du er også velkommen til at booke en gratis demo, hvor en af vores dygtige salgskonsulenter vil introducere dig for mulighederne med Intempus.  

Kilder: Børsen.dk: Lederweb.dk, Dell.com, LinkedIn, Deloitte, Journals.sagepub.

Cookie-indstillinger