EU-Domstolen pålægger arbejdsgivere at registrere medarbejderes tid

EU-Domstolen pålægger danske arbejdsgivere at registrere tid på medarbejderne

En sag mellem en spansk fagforening og Deutsche Bank kan få betydning på det danske arbejdsmarked. EU-Domstolens afgørelse i sagen betyder nemlig, at europæiske arbejdsgivere nu kan blive pålagt at benytte et system til tidsregistrering.

14. maj 2019 afsagde EU-Domstolen en dom, som kan få stor betydning for arbejdsgivere i hele Europa – og det gælder dermed også danske arbejdsgivere. 

EU-Domstolens dom blev afsagt i en sag mellem den spanske lønmodtagerorganisation, Federación de Servicios de Comisiones Obreras, og Deutsche Bank SAE. Sagen handlede om manglende oprettelse af et system i banken til registrering af den daglige arbejdstid for bankens ansatte. 

I den pågældende sag blev EU-Domstolens afgørelse, at EU’s arbejdstidsdirektiv forpligter arbejdsgiver til at etablere et system til at registrere medarbejdernes daglige, effektive arbejdstid. Det skal gøres, for at det er muligt at kontrollere, om reglerne om arbejdstid – som f.eks. 11-timers reglen og 48-timers reglen – bliver overholdt. 

EU’s arbejdstidsdirektiv opstiller ikke konkrete rammer for, hvordan de enkelte medlemsstater skal overholde direktivets regler. 

Dog blev EU-Domstolens afgørelse, at medlemslandene skal forpligte arbejdsgivere til at etablere et ”objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der gør det muligt at måle længden af hver enkelt arbejdstagers daglige arbejdstid”. 

Dermed blev det EU-Domstolens afgørelse, at arbejdsgivere i EU’s medlemslande skulle etablere en form for tidsregistreringssystem, som skal være med til at sikre, at reglerne bliver overholdt. Derudover var det også en del af afgørelsen, at systemet skal være tilgængeligt for medarbejderrepræsentanter og arbejdstilsynet, så de kan føre kontrol med, at arbejdstidsreglerne bliver overholdt. Beslutningen blev blandt andet taget af hensyn til arbejdstagers sundhed og sikkerhed, lød det i afgørelsen. 

Hvad så nu?

Der er højst sandsynligt mange danske arbejdsgivere, der er spændte på, hvad afgørelsen vil betyde for dem. 

Det vil nemlig være op til de enkelte EU-medlemslande at beslutte, hvordan registreringen af medarbejdernes arbejdstid skal foregå. Afgørelsen siger ikke noget mere konkret om det ”objektive, pålidelige og tilgængelige system”, som medlemslandene skal sikre, at alle arbejdsgivere benytter. Det betyder, at medlemslandene selv er med til at definere den del. 

Derfor vil der øjensynlig snart være møde mellem regeringen og Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation. 

Til det møde vil der sandsynligvis blive snakket om, hvad et sådan system vil indebære i Danmark, og hvordan det konkret skal foregå – både for arbejdsgivere og lønmodtagere. 

Afgørelsen vil altså sandsynligvis få betydning for danske arbejdsgivere, men før regeringen har kigget på sagen, er det altså uvist, hvordan det vil få betydning, og hvad det er, arbejdsgiverne helt konkret skal gøre i fremtiden. 

Det eneste, man ved, er, at danske arbejdsgivere sandsynligvis skal til at bruge et system, der gør det muligt at registrere medarbejderes arbejdstid, så det samtidig er tilgængeligt for medarbejderrepræsentanter og arbejdstilsyn. 

Hvorfor er det en god ide med et tidsregistreringssystem?

Vi mener ikke, at afgørelsen fra EU-Domstolen skal ses som endnu en fodlænke om danske arbejdsgiveres ankler. Hos Intempus har vi nemlig gang på gang set, hvordan arbejdsgivere har glæde af at indføre et tidsregistreringssystem. 

Ofte sparer arbejdsgivere nemlig tid, når de går over til et digitalt tidsregistreringssystem. Ofte bliver ineffektive IT-systemer eller umoderne papirsystemer nemlig skiftet ud med et langt mere brugbart system. 

Og den tid, der bliver sparet, kan medarbejderen og/eller arbejdsgiveren bruge på de opgaver, der for alvor betyder noget i virksomheden.

Derudover sikrer det det overblik, der skal til, for at du som arbejdsgiver kan holde styr på, at din virksomhed overholder alle de arbejdstidsregler, der er så vigtige at overholde. 

Men det handler naturligvis om, hvad indholdet bliver af det nævnte ”system”.  Det er nemlig vigtigt, at tidsregistreringssystemer er fleksible, intuitive og lette at bruge, hvis implementeringen af det for alvor skal være en succes. 

Dermed bliver det interessant at se, hvad rammerne for systemet bliver. Om man f.eks. kan anvende auto-registrering, så de ansatte kun skal registrere, når der er afvigelser fra standardugen, om medarbejderne skal registrere arbejdstid alle dage, eller om der bliver tale om et helt tredje system. 

Har du flere spørgsmål om tidsregistrering eller EU’s afgørelse? Så tag endelig kontakt til os.