Tidsregistrering bliver ofte betragtet som en administrativ nødvendighed – noget, der skal gøres for at sikre korrekt løn, fakturering og overblik over timer. Men i en virkelighed, hvor data i stigende grad driver forretningsbeslutninger og konkurrencefordele, bør tiden ikke bare måles – den bør udnyttes strategisk.
Hos Intempus oplever vi i stigende grad, at vores kunder ikke kun vil registrere tid – de vil forstå den. For uanset om der er tale om byggebranchen, rådgivning, produktion, transport eller service, er det relevant at forstå, hvordan arbejdstiden bliver brugt – og hvordan den kan bruges bedre.
Tidsregistrering som beslutningsgrundlag
Når arbejdstid registreres konsekvent og struktureret, giver det adgang til værdifulde data, fx om hvilke opgaver, der trækker flest ressourcer, om projekterne følger den planlagte tidsramme og om der er tegn på overarbejde eller skjult kapacitet i bestemte projekter eller afdelinger.
Men denne indsigt kan også bruges som grundlag for at planlægge smartere, fordele opgaver mere effektivt og få øje på mønstre, der ellers kan være svære at opdage i en travl hverdag. Samt til at sætte realistiske deadlines, justere løbende – og forbedre både performance og trivsel.
Første skridt i retning af at bruge tidsdata som strategisk ressource er derfor at finde et system, der kan sikre en nøjagtig registrering af medarbejdernes tid. Dernæst kan man se nærmere på hvordan dataen kan bruges proaktivt.
Fra reaktiv til proaktiv brug af tidsdata
For at kunne bruge tidsregistreringsdataen optimalt kræver det at man kigger på den mere proaktivt, – og ikke kun når der f.eks. skal laves fakturaer eller dokumenteres timer til kunden. At arbejde proaktivt og strategisk med sine tidsregistreringsdata indebærer at man løbende stiller sig selv spørgsmål som:
- Er vi ved at bruge for mange timer på et projekt, allerede i uge 2?
- Hvor bruger vi mest tid – og er det også dér, vi skaber mest værdi?
- Kan vi omfordele opgaver i tide, så vi undgår overarbejde og stress?
- Hvor kan vi automatisere eller effektivisere processer, der sluger unødig tid?
Her er det oplagt at integrere dit tidsregistreringssystem til et værktøj som kan lave visuelle dashboards ud fra dataen, der hurtigt giver dig overblik over udvikling, afvigelser og tendenser. Læs mere om Power BI her.
Skabt til strategisk tidsindsigt
Hvis du er nysgerrig på, hvordan din virksomhed kan få mere værdi ud af tidsregistrering – så tag fat i os. Vi hjælper dig gerne med at finde frem til hvordan I kan bruge jeres data aktivt i hverdagen, og hvilke integrationer der passer til jeres behov.
