Beskæftigelsesministeriet sendte den 14. september 2023 et nyt lovforslag til ekstern høring, som indebærer skærpede krav til registrering af medarbejdernes arbejdstid. Formålet med lovforslaget er at implementere EU-Domstolens dom fra 2019, som stiller nye krav til EU-landes registrering af medarbejdernes arbejdstid.
Baggrunden for lovforslaget
Tilbage i juni 2019 afsagde EU-Domstolen en dom om arbejdsgiveres pligt til at registrere medarbejdernes arbejdstid med henblik på at sikre overholdelse af regler om daglig og ugentlig hviletid samt maksimal ugentlig arbejdstid. Du kan læse mere om EU-domstolens dom i blogindlægget her. Siden da, har der foregået drøftelser mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen om implementeringen af denne EU-dom i national lovgivning. I et nyt lovforslag fra Beskæftigelsesministeriet følges der nu op på denne EU-dom. Du kan tilgå hele lovforslaget her.
Hvad indeholder forslaget?
Ifølge det nye lovforslag skal det gøres lovpligtigt for arbejdsgivere at indføre et system til registrering af medarbejdernes arbejdstid.
Arbejdsgiveren kan selv vælge hvilket tidsregistreringssystem, de vil bruge til at opfylde registreringskravet. Dog stilles der krav om, at det skal være et: ”objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den enkelte lønmodtageres daglige arbejdstid”.
Det fremgår også, at anvendelsen af oplysninger, som registreres i systemet, stadig er underlagt eventuelle kontrolaftaler, som gælder for medarbejderen, eller andre regler som eksempelvis GDPR.
Og endeligt skal medarbejdere selv have adgang til at kunne tilgå egne oplysninger i tidsregistreringssystemet.
Beskæftigelsesministeriets krav om indførelse af et timeregistreringssystem og forpligtelsen for medarbejderen til at overholde dette gælder for de lønmodtagergrupper, der er omfattet af loven og arbejdsmiljølovgivningens regler om hviletid.
Hvornår træder forslaget i kraft?
Ifølge det endelige lovforslag planlægges det, at loven træder den 1. juli 2024, men da forslaget ikke er vedtaget som lov, kan vi ikke sige det med sikkerhed.
Undtagelsesbestemmelsen
Som udgangspunkt skal alle lønmodtagere, der får løn for at udføre et arbejde for en arbejdsgiver, registrere arbejdstid i det valgte system. Men lovforslaget indeholder en undtagelsesbestemmelse eller et såkaldt forslag til “opt out” fra reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid, pauser osv, herunder 48-timers reglen. Undtagelsesbestemmelsen skal gøre det muligt at udvide muligheden for at undtage flere personalegrupper for reglerne om arbejdstid, pauser og hviletid. Muligheden kan være relevant for medarbejdere, der har ledelsesmæssige funktioner og frihed til selv at bestemme deres arbejdstid, eller for medarbejdere, der ikke er forpligtet til at være på arbejdspladsen på bestemte tidspunkter.
I forslaget uddybes det, at muligheden for at fravige bestemmelsen om, at der højst må arbejdes 48 timer om ugen i gennemsnit, alene kan: “anvendes i forhold til lønmodtagere, der er omfattet af overenskomstbestemmelser om rådighedsvagter, herunder lokalaftaler herom, og som udfører samfundskritiske funktioner inden for de områder” (§4a, stk. 2)
Helt konkret er følgende lønmodtagere undtaget kravet:
- Arbejdstagere, der selv kan fastsætte arbejdstiden, også kaldet selvtilrettelæggere
- Personale med ledelsesfunktioner eller andet personale, der har beføjelse til at træffe selvstændige beslutninger, dvs. f.eks. virksomhedens CEO.
- Arbejdstagere, hvis arbejde knytter sig til kirkers og trossamfunds religiøse handlinger
Det er vigtigt at understrege, at det kun er ganske få personer, der kan undtages. Undtagelsesbestemmelsen skal fortolkes indskrænkende, dvs. at hvis man er i tvivl om en bestemt medarbejder er omfattet kravene til tidsregistrering, er vedkommende det sandsynligvis.
Hvis en medarbejder er undtaget, er det vigtigt at det står beskrevet i deres ansættelseskontrakt.
Hvorfor er det en god idé med et timeregistreringssystem?
Uanset om lovforslaget vedtages eller ej, kan I som virksomhed få gavn af at indføre et tidsregistreringssystem. Et digitalt timeregistreringssystem er dels en fordel for arbejdsgiveren, fordi man sparer tid på det administrative arbejde og mindsker manuelle fejl. Systemet giver et fuldt overblik over medarbejdernes timer, feriedage, udlæg, kørsel osv. og sikrer, at gældende regler som fx. 48-timers reglen og 11-timers reglen overholdes. Og dels er det en fordel for medarbejderen, som vil opleve, at den daglige timeregistrering bliver nemmere og mere fleksibel, samt at regler om overarbejde overholdes og at ingen feriedage går tabt. På den måde skabes de bedste forudsætninger for et sundt og produktivt arbejdsmiljø.
Med et fleksibelt og brugervenligt tidsregistreringssystem fra Intempus får I mulighed for at få en skræddersyet opsætning, der er tilpasset de gældende overenskomster i virksomheden. Derudover kan systemet nemt integrere til jeres løn og ERP-systemer, så jeres data nemt kan flyde mellem systemerne og fjerne det administrative dobbeltarbejde. Nemmere bliver det ikke at overholde arbejdstidsreglerne og at styr på tiden og medarbejderne i virksomheden.
Hvis du er interesseret I, hvordan vores timeregistreringssystem helt konkret kan optimere jeres arbejdsgange, er du velkommen til at kontakte os telefonisk på +45 26 390 400, eller til at booke en uforpligtende demo:
Kilder: kromannreumert.com, bechbruun.com, Beskæftigelsesministeriets lovforslag, Lønskolens webinar.
