I løbet af de seneste år har vi set en forandring måden, vi indretter vores arbejdsliv. Vi kombinerer i stigende grad arbejde på kontoret med fjernarbejde fra hjemmet eller andre steder. Denne fleksible arbejdsmodel bliver stadig mere udbredt og anerkendt som en måde at opnå både høj produktivitet og bedre work-life balance. Men hvordan tilpasser vi os den nye virkelighed? Og hvordan kan et tidsregistreringssystem understøtte denne udvikling?
Muligheder og udfordringer ved den hybride arbejdsmodel
Der er først og fremmest mange fordele ved et mere fleksibelt arbejdsliv. Når medarbejderne selv kan vælge, hvor og hvornår de arbejder, kan de balancere personlige og professionelle forpligtelser mere effektivt. Mange oplever også, at de arbejder mere effektivt uden de forstyrrelser, der kan være på et kontor. Det understøttes i flere undersøgelser, f.eks. denne spørgeskemaundersøgelse foretaget af Dansk Industri i 2022. Undersøgelsen konkluderer, at 8 ud af 10 virksomheder oplever, at hjemmearbejde giver en bedre work-life balance, mens halvdelen af virksomhederne mener, at det giver en bedre udnyttelse af tid. Derudover kan man som virksomhed reducere omkostninger til kontorfaciliteter, mens medarbejderne kan reducere tid og penge på at pendle. Endelig åbner hybridarbejde op for at tiltrække talenter fra et bredere geografisk område, hvilket øger mulighederne for at finde de bedste kandidater.
Men der er også udfordringer ved den hybride arbejdsmodel. Når man ikke er fysisk sammen med sine kollegaer, er det sværere at opretholde effektiv kommunikation og samarbejde. Af samme grund kan det være mere udfordrende at opretholde en stærk virksomhedskultur og få følelsen af sammenhold på tværs af teams, hvis ikke man jævnligt møder sine kollegaer ansigt til ansigt. Derudover bliver det ekstra nødvendigt at sikre en robust og sikker teknologisk infrastruktur for at understøtte fjernarbejde og sikre at medarbejderne har adgang til nødvendige ressourcer.
Hvordan tilpasser vi os til den hybride arbejdsplads?
Den hybride arbejdsplads er en realitet, og hvis I som virksomhed vil omfavne det, bør I følge disse konkrete initiativer:
Invester i teknologi
For at understøtte en hybrid arbejdsplads skal I investere i teknologi, der muliggør fjernarbejde, hvilket kan være alt fra interne kommunikationssystemer, videokonferenceudstyr, cloud-baserede samarbejdsværktøjer og et digitalt system til arbejdstidsregistrering.
Udvikle nye politikker
Virksomheder skal udvikle klare retningslinjer og politikker for hybridarbejde, herunder regler for tilgængelighed, arbejdsmiljø, kommunikation og databeskyttelse.
Frem kommunikation og samarbejde
Regelmæssige virtuelle møder og teambuilding-aktiviteter kan hjælpe med at opretholde en stærk forbindelse mellem medarbejdere. Platforme som Slack, Microsoft Teams og Zoom kan være nyttige værktøjer. Men udover det, er det også en god ide jævnligt at lave fysiske aktiviteter sammen, hvor I f.eks. mødes og laver teambuilding aktiviteter og holder fysiske møder, når det er muligt.
Vigtigheden af den rigtige software
Som nævnt i det forrige afsnit er det essentielt at have den rigtige software for at få succes med den hybride arbejdsplads. Et eksempel herpå er et digitalt tidsregistreringssystem, som kan møde jeres behov – også når medarbejderne er adskilt rent geografisk i løbet af arbejdsdagen. Her kan du læse om nogle af måderne hvorpå et digitalt tidsregistreringssystem kan understøtte den hybride arbejdsplads:
Tidsregistreringen gøres fleksibel
Et moderne tidsregistreringssystem kan give medarbejdere mulighed for at registrere arbejdstid fra forskellige lokationer og på forskellige tidspunkter – f.eks via en app, de altid har ved hånden.
Understøtter projektbaseret tidsregistrering
Har jeres medarbejdere et resultatbaseret arbejdsfokus, kan I med fordel vælge at integrere Intempus til et projektstyringsværktøj, som gør det muligt at spore tid brugt på specifikke opgaver og projekter. Intempus integrere f.eks til e-conomic med projektstyring.
Integrerer til dataanalyse-systemer
Ved at integrere jeres tidsregistreringssystem til dataanalyse- og rapporteringssystemer, kan I få en dybere indsigt i arbejdstidsmønstre og produktivitet, og herunder en indsigt i, hvordan hybridarbejdet påvirker præstationer, og hvor der kan være behov for justeringer.
Sørger for, at arbejdstidsregler overholdes
Endelig kan et moderne tidsregistreringssystem sikre, at arbejdstiden registreres i overensstemmelse med lovgivningen og virksomhedens retningslinjer. Dette inkluderer beskyttelse af medarbejderdata og overholdelse af arbejdstidsreglerne.
Interesseret i et digitalt tidsregistreringssystem?
Hos Intempus har vi udviklet en intelligent app, som gør det nemt for medarbejderen at registrere timer uanset hvor de befinder sig. På den måde kan du som arbejdsgiver bevare et kontinuerligt overblik over medarbejdernes forskelligartede arbejdsdage. Har du lyst til at høre mere? Så giv os et kald på +45 26390400.
Kilder: Danskindustri.dk, Danskhr.dk