
Digital timeregistrering tilpasset netop din virksomhed
Intempus kan skræddersyes til din virksomheds behov. Har du brug for at registrere overtid, håndtere akkordarbejde eller GPS-tracke dine medarbejdere? Intempus har mange forskellige funktioner, der alle er med til at lette din administration mest muligt. Her er nogle af Intempus’ mange fordele:

Intempus’ app gør det nemt for medarbejderne at registrere timer og sager, så snart arbejdet er udført. På den måde sikres det, at alt bliver registreres, og intet glemmes. Derefter er registreringen tilgængelig på kontoret.

Planlæg dine medarbejders arbejdstid med Intempus' brugervenlige kalender-funktion. På den måde kan du let sikre overblikket over sager og arbejdstid samt, at dine medarbejdere altid har alle de nødvendige sagsinformationer ved hånden.

Intempus kan nemt håndtere akkordarbejde, så slipper du for at skulle holde styr på diverse tal, medarbejdere og fordeling af akkordløn - Intempus beregner det hele for dig. Så har du altid overblik over dine projekter.
Lad Intempus hjælpe dig med dine projekter
Med flere års erfaring med bygge- og anlægsvirksomheder ved vi, hvordan man letter arbejdsgangene og sparer tid i netop jeres branche. Faktisk vil vi gå så langt som at kalde os selv eksperter på lige netop bygge- og anlægsområdet.
Derfor ved vi også, hvordan systemet skal skræddersyes for bedst at passe til jeres behov og lette arbejdet, når I står ude på byggepladsen eller hjemme hos kunden. Fra første dag, I tager Intempus i brug, vil I mærke, at Intempus gør en forskel for jeres virksomhed. Med Intempus er der nemlig to ting – for både dig og dine medarbejdere – der er garanteret: bedre overblik og tidsbesparelse.

Ikke helt sikker på, hvad Intempus kan gøre for dig og din virksomhed?
Se her hvordan Anton Christensen bruger Intempus hver dag til at gøre administrationsarbejdet nemt både ude på marken og på kontoret.
Intempus giver dig overblik over...

Arbejdstid
Hvor lang tid har dine medarbejdere brugt på dagens opagver? Intempus gør det let for medarbejderne at indberette dagens arbejde, så du får det fulde overblik over arbejdstid og medarbejdere.
Om medarbejderen er syg, holder ferie, er på kursus eller af andre grunde ikke på arbejde, så er det let at registrere alle slags fravær på Intempus’ app.
Kørsel
Vi ved, at man som blandt andet murer, anlægsgartner og tømrer ofte kan bruge en god portion tid i bilen mellem kunder og opgaver. I Intempus slipper dine medarbejdere for selv at skulle registrere, hvornår og hvor langt vedkommende har kørt.
Med Intempus’ kørselsregistrering skal der blot indtastes start og slut-lokation, og så beregner Intempus afstanden for jer. Samtidig har medarbejderen mulighed for at registrere, om vedkommende har kørt i firmabil eller egen bil.
Planlægning
Planlægningsværktøjet er en af de funktioner, virksomheder i bygge- og anlægsbranchen er særligt glade for. Planlægningsfunktionen giver nemlig dig mulighed for at få et fuldt overblik over dagens opgaver og tidsforbrug i virksomheden. Samtidig får dine medarbejdere mulighed for at have alle informationer på projekterne lige ved hånden, imens de nemt kan se, hvilke opgaver der venter på dem.
I sparer tid og frustrationer ved at have det fulde overblik over, hvad alle skal hvornår.
Vareforbrug
Bruges der et vandrør eller en sæk cement på en opgave, kan medarbejderen nemt registrere det i Intempus’ varekartotek, som er opsat efter lige netop de varer, I har brug for. Det gør, at du har overblikket over, hvad der skal med på kundens faktura, når opgaven er afsluttet.

“Tid er jo penge, og i dag bruger jeg nok 10 minutter om dagen på at åbne Intempus og få godkendt timer.
Det tal var altså flere timer førhen. Jeg sparer 90 procent af tiden, og det er måske lavt sat”
– Ivan Mørch Hermansen, MKH Entreprise
Intempus gør det let at håndtere...

Overtid
Skal der arbejdes lidt længere på Hr. Larsens hus for at få opgaven klar til tiden, kan Intempus være en stor hjælp. Med Intempus kan der nemlig opsættes regler for overtid – og det kan endda gøres, så det tager højde for jeres overenskomst eller lokalaftale.
Du kan registrere en normtid for det daglige arbejde. Det gør, at Intempus automatisk registrerer det, når der arbejdes over. Dermed er du fri for manuelt at skulle holde styr på hver enkelt medarbejders overarbejdstimer.
Samtidig bliver arbejdet lettere for dig, når lønnen skal udbetales. Hvis I gør brug af overtidsregler, betyder det nemlig, at de ekstra timer registreres med det samme, så de er klar i systemet, det øjeblik, du skal udbetale løn. Men det er ikke kun overtid, Intempus’ system kan tage højde for. Også afspadsering kan automatisk registreres, så I altid har en fuld opdateret afspadseringssaldo.
Akkordarbejde
I Intempus kan du selv vælge, om medarbejderen skal aflønnes på baggrund af timeforbrug eller det arbejde, der er blevet udført. Derefter kræver det blot, at du oplyser, hvad akkordlønnen skal være, og så klarer Intempus resten.
Hvis du aflønner på baggrund af tidsforbrug, betyder det, at du på forhånd ved, hvad projektet kommer til at koste i lønudgifter. Det skyldes, at den aftalte akkordsum fordeles mellem medarbejderne ud fra det timeforbrug, de hver har haft på opgaven.
Hvis du derimod aflønner på baggrund af udført arbejde, beregner Intempus det, der skal udbetales på baggrund af timeløn og akkordløn ud fra det arbejde, der er udført. Og skulle der være mere end én medarbejder på opgaven, fordeler Intempus automatisk mellem medarbejderne. Intempus sparer dig dermed for den tid, du skulle have brugt på selv at sidde med alle mellemregningerne.

Gør som +12.000 andre, og tag Intempus med på arbejde
Vi sørger for, at systemet sættes op til netop dine behov, og så kan du prøve Intempus gratis og uforpligtende i 14 dage.
Intempus sparer dig for tid med...

Integration
Hvis du vælger at bruge integration, får du mulighed for at integrere Intempus med dit løn-, økonomi- og/eller kvalitetssikringssystem. Det betyder, at du dermed kan lave løn eller sende fakturaer af sted med blot et enkelt klik, fordi systemerne automatisk får oplysningerne fra Intempus. Med ét klik i stedet for ti, får du tid til rådighed, som du i stedet kan bruge på Fru Sørensens badeværelsesklinker eller Hr. Larsens nye tag. Derudover får du med muligheden for integration til iKontrol et system, der sikrer en fyldestgørende og fuldt optimal kvalitetssikring af dit arbejde og giver dig funktioner som fotodokumentation, kontrolskemaer, tjeklister og opgavestyring.
GPS-tracking
Dokumentation
Fleksibilitet
Skal Intempus hjælpe dig i din bygge- og anlægsvirksomhed? Sådan kommer du i gang
Det kan næsten ikke blive nemmere og mere simpelt at erstatte det gamle system eller papirsystemet med Intempus’ langt mere brugervenlige system.
Gi’ os et kald, eller send os en besked, og så er vi klar til at hjælpe dig videre. På blot 20 minutter lærer vi dig, hvordan systemet virker. Det eneste, du skal gøre, er at sidde bag computerskærmen og følge med – mere skal der ikke til for at blive superbruger af vores system. Samtidig tilbyder vi en gratis prøveperiode på 14 dage. Det giver dig mulighed for at teste systemet i virksomhedens trygge rammer og ude ”i marken”, så du kan finde ud af, hvordan Intempus bedst kan bruges i din virksomhed.

Har du lyst til at høre mere om, hvad Intempus kan gøre for din virksomhed?
Ring til os på 26 390 400, eller skriv til os nedenfor.
Så vender vi tilbage hurtigst muligt.