Valdemar Møller

Ejer af Mureren.nu A/S

Murerfirma

Stavtrup

21 medarbejdere

www.mureren.nu

Timeregistrerings program gav styr på forretningen

Da Valdemar Møller startede sin enkeltmandsvirksomhed for 4 ½ år siden var ambitionerne beskedne. Planen med Mureren.nu var at udleve drømmen som selvstændig for en stund og at få lov til at gøre tingene på sin egen måde.

8.500 dagsedler om året
Valdemars måde at drive forretning på har dog hurtigt vist sig at være mere end blot varm luft, da medarbejderstaben er vokset fra én til 21 inden for de første 4 ½ år.

Dengang Valdemar startede sin enkeltmandsvirksomhed, var en af hans helt store kæpheste at få digitaliseret sit timeregnskab med et effektivt og brugervenligt program. Valdemar havde på sin tidligere læreplads nemlig været vidne til, hvordan regnskabsdamen blev oversvømmet i dagsedler og brugte uanede mængder tid på at overføre timer manuelt, når der skulle skrives fakturaer.

”Prøv at forestille dig, at du har 25 mand, der er halvandet sted hver på én dag. Så har du jo genereret 37,5 A4-sider hver evig eneste dag. Det svarer til 8500 stykker papir om året – bare med timesedler. Allerede dengang tænkte jeg, at det måtte kunne gøres noget nemmere og digitalt, så tingene ikke bliver væk, ” forklarer Valdemar.

”Jeg har arbejdet mig hen imod, at jeg ikke skal tænke for meget på arbejde, når jeg træder ind ad min hoveddør derhjemme. Det er blevet nemmere at gøre tingene færdige her og nu.”
Valdemar Møller, Ejer af Mureren.nu A/S

Opretter sager lige efter kundebesøg
I sin søgen fandt han frem til Intempus. Siden Valdemar er begyndt at bruge Intempus, er en stor del af det administrative arbejde blevet ordnet på farten, typisk lige efter et kundebesøg.

”Så snart jeg får en ny kunde, opretter jeg kunden og en dertilhørende sag i app’en på telefonen. Det betyder, at jeg ikke behøver at bruge tid på at oprette sager, når jeg kommer hjem fra flere kundemøder i streg, og at jeg ikke glemmer sagsoplysningerne, ” konstaterer Valdemar.

Holder fri efter arbejde
Men det er ikke kun tiden på arbejdspladsen, der er blevet mere af. Der er også blevet frigjort tid til at være sammen med familien, når Valdemar sætter foden inden for sit hjem.

”Jeg har faktisk arbejdet mig hen imod, at jeg ikke skal tænke for meget på arbejde, når jeg træder ind ad min hoveddør derhjemme. Det er blevet nemmere at gøre tingene færdige her og nu, ” fortæller Valdemar.

Svendene instrueres i timeregistrering
Når nye svende ansættes, indgår timeregistrering altid som en fast del af Valdemar Møllers ansættelsesprocedure.Det har sikret en strømlinet administration, hvor hverken mesteren eller svendene er i tvivl om, hvordan kundearbejdet skal indberettes.

”Når svendene bliver ansat, opretter jeg dem i Intempus, laver en ansættelseskontrakt og beder dem om at hente app’en. Derefter bruger jeg nogle minutter på at vise dem systemet, og så hører jeg ikke mere fra dem, ” slutter han.

Vil du også gøre det administrative arbejde
nemmere for dig selv?

Så tøv ikke med at oprette dig i Intempus og få en gratis prøveperiode på 30 dage. Hvis du har
spørgsmål eller ønsker nogle ting afklaret, sidder vi altid klar til at rådgive dig. Kontakt os enten
på telefon 26 390 400 eller pr. mail på info@intempus.dk

Top