Intempus

Peter Nielsen og Suveren bruger Intempus til at registrere timer

 

Peter Nielsen

 

Administrerende direktør i Suveren

 

Rengøringsvirksomhed

 

Hvidovre

 

43 medarbejdere
(Opdatereret til 200 medarbejdere pr. 12/09/19)

 

www.suveren.dk

Rengøringsfirma nedbryder sprogbarrierer med mobil sagsstyring

Suveren sparede papiret væk til fordel for mobil timeregistrering. Til gengæld fik rengøringsvirksomheden finpudset den daglige kommunikation til særligt sine internationale ansatte. Det gav tid til flere kunder – og råd til flere ansatte.

 

Peter Nielsen, administrerende direktør i Suveren, brugte alt for store dele af sin arbejdsuge på at instruere sine medarbejdere over telefonen og holde styr på deres timesedler.

 

Men i juni 2014 skulle det være slut med den overflødige kommunikation. Der skulle nye metoder til for at strømline administrationen og vækste forretningen. Derfor indgik Suveren et samarbejde med Intempus.

 

“Vi har fået et kæmpe overblik og kan følge med i vores medarbejderes arbejde fra dag til dag, så vi kan få lukket sagerne og fakturere på samme dag.”
Peter Nielsen, administrerende direktør i Suveren

 

Sparer 20 kontortimer om ugen
Valget faldt på Intempus, fordi det både var skræddersyet til Suverens behov for timeregistrering og kunne integreres med e-conomic.

 

“Det har virkelig været et effektivt værktøj for os. Jeg ville jo nok ikke engang lyve, hvis jeg sagde, at jeg har sparet 20 kontortimer om ugen. Det ligger i hvert fald deromkring, ” fortæller Peter Nielsen og uddyber.

 

“Før åd det os op i timer og energi at skulle sidde med alt papirarbejdet. Man risikerede ofte at fakturere kunden for lidt, fordi man fik timesedlerne for sent. ”

 

Med det nyfundne overskud kom der også masser af vækst. På et års tid gik Suveren fra 15 til 43 ansatte, samtidig med at omsætningen steg markant. Det har kun gjort behovet for mobil tidsregistrering endnu tydeligere.

 

Siden introduktionen har medarbejderne i Suveren nemlig været flittige til at bruge Intempus på daglig basis. I de første fem måneder af 2015 har de lavet 5600 indberetninger. Det svarer til 1120 registreringer om måneden og 52 om dagen.

 

“Jeg kan mærke en kæmpe forskel, fordi vi registrerer mere præcist og får alle timer med. Vi har fået et kæmpe overblik og kan følge med i vores medarbejderes arbejde fra dag til dag, så vi kan få lukket sagerne og fakturere på samme dag, ” siger Peter Nielsen.

 

Præcise arbejdsbeskrivelser har givet færre misforståelser
Særligt virksomhedens udenlandske arbejdskraft har haft glæde ved den nye kommunikationsform. Selvom alle går på sprogskole og løbende lærer at tale dansk, har app’en minimeret misforståelserne mellem kontoret og medarbejderne på farten.

 

“Når jeg opretter projekter, skriver jeg ofte en kort, præcis bemærkning til sagen. Derefter sender jeg en sms med projektnummeret til medarbejderne, der skal ud på opgaven, så de selv kan se, hvor de skal arbejde, og hvad de skal lave. Det sparer både dem og mig for en masse overflødige telefonopkald,” slutter Peter Nielsen.

Vil du høre mere om, hvad Intempus kan gøre for din virksomhed?

Ring til os på 26 390 400, eller skriv til os nedenfor.

Så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Privacy Preference Center