Tina Bruun

Ejer af TBSupport

Moderne bogholdervirksomhed

Hadsten

27 faste kunder

www.tbsupport.dk

Moderne bogholdervirksomhed: Mere end bare bogholder

Flere og flere bogholdere forsøger at begrænse tastearbejdet til fordel for mere værdiskabende kunderådgivning. Her udgør Intempus og registrering af tid et vigtigt redskab til at skabe det forkromede overblik.

Tina Bruun er bogholder i sin egen virksomhed TBSupport. Hun brænder for at hjælpe sine kunder med mere end tal og indberetning af moms, løn og skat.

”Mange bogholdere tror, de mister arbejde. Det jeg brænder for er optimering af mine kunders arbejdsgange. For at jeg kan hjælpe dem med det, er jeg nødt til at være inde i det nyeste af det nyeste. Især på IT og effektivisering af arbejdsgange.”
Tina Bruun, Bogholder v. TBSupport

For mange bogholdere kan det være nyt og udfordrende at betragte den nyeste IT som en del af den servicepakke, de leverer til deres kunder.

“Jeg tror, at nogle af mine kollegaer er bange for IT, og så tror jeg, nogle tænker, at de mister arbejde, fordi timeregistrering i princippet gør noget af mit arbejde overflødigt, ” bemærker Tina og tilføjer: ”Altså tastearbejdet”.

Hokus pokus, forretningen i fokus
Tina Bruun er meget lettet over ikke at skulle slide sine fingre op på tastaturet. I stedet kan hun nu fokusere endnu mere på kundernes økonomistyring og bruge Intempus til let registrering af tid.

”Jeg er faktisk glad for, at jeg ikke skal sidde og lave monotont tastearbejde længere. Intempus frigiver mine ressourcer til at skabe endnu mere værdi for mine kunder i deres forretning på vigtigere områder”, siger hun.

”Hvis en virksomhed eksempelvis er koblet op på e-conomic’s projektmodul og bruger Intempus, så hjælper jeg mine kunder med at kigge på økonomien, projektet og over- samt underdækning på sager i stedet for at taste. Det skaber langt mere værdi for begge parter”.

Mange muligheder for at optimere
Ifølge Tina er der mange muligheder for at reducere kundernes omkostninger ved at kigge dem lidt nærmere efter i sømmene.

”For mig er det ikke nok at være bogholder i ordets traditionelle forstand. Jeg er meget mere end det. For mig handler det om at risikominimere og hjælpe virksomhedsejeren med at bevare overblikket i forretningen, ” forklarer hun og fortsætter: “Og her er de vigtigste områder at effektivisere registrering af tid og forbrug af varer. Her fosser tid og penge ud af kassen hos de nye kunder, jeg møder”.

Revisorerne anbefaler mig til deres kunder
Men det er ikke kun kunderne, der har fået øjnene op for, at TBSupport er en sand gevinst for forretningen. De lokale revisorer er også begyndt at henvise deres kunder til TBSupport, fordi hun leverer en ekstra service, som andre bogholdere ikke gør.

“Jeg kan mærke, at det gør en forskel for kunderne, at mit fokus er mere og andet end bogholderi. Som sagt brænder jeg for at optimere virksomheder, og før det kan lade sig gøre, så er jeg nødt til at kunne levere noget ny viden om f. eks timeregistrering, vareregistrering og automatiseret lønkørsel”.

Bogholderen inviterer – Intempus leverer
Tina gør i dag brug af Intempus’ service til bogholdere, der går ud på at hjælpe bogholderne med at hjælpe deres egne kunder.

“Jeg ringer bare til Intempus og laver en aftale om, hvor og hvornår, og så inviterer jeg mine kunder forbi til en demonstration, ” forklarer Tina og fortsætter.

”De har ikke tid til at sidde og surfe nettet igennem for, hvad der er smart. Mine kunder har brug for, at jeg tager styringen på de her ting, og hjælper dem igennem ”.

Vil du også gøre det administrative arbejde
nemmere for dig selv?

Så tøv ikke med at oprette dig i Intempus og få en gratis prøveperiode på 30 dage. Hvis du har
spørgsmål eller ønsker nogle ting afklaret, sidder vi altid klar til at rådgive dig. Kontakt os enten
på telefon 26 390 400 eller pr. mail på info@intempus.dk

Top