Hele vejen rundt om den nye ferielov

Hvordan er den nye ferielov skruet sammen? Hvad betyder det for dig, hvad enten der er tale om din egen eller dine medarbejderes ferie? Og hvorfor blev den overhovedet lavet om? Tag Intempus-bloggen i hånden og lad os gå en tur rundt om den nye ferielov.

Enten er det allerede klaret, eller også er du forhåbentlig midt i processen; ferieplanlægning for medarbejderne i virksomheden. Fik I tjekket op på den nye ferielovgivning inden, eller gjorde I bare, som I plejer?

Uanset hvilken af tilgangene I valgte, endte I formentlig op med samme resultat. For da nyheden om ændringerne ramte medierne i efteråret 2017, var der givetvis en del nyuddannede, der gned sig i hænderne. Den primære ændring er nemlig, at man kan afholde betalt ferie allerede i sit første ansættelsesår. Men de har glædet sig for tidligt. Den nye ferielovgivning træder nemlig først i kraft fra 2020 og har ingen indflydelse overhovedet før ferieåret, der starter 1. september 2019.

Dermed kan du vente med at læse resten af dette blogindlæg til næste år. Eller du kan læse det færdigt – eventuelt gemme det som bogmærke – og være på forkant med, hvordan ferien spares op og skal planlægges fremover. Det kunne jo være, en medarbejder kom og spurgte, og så ville det da være rart at kunne svare.

Ny måde at optjene ferie på

Som ferieloven er i dag, sparer man først ferie op, hvorefter man afholder den opsparede ferie i det følgende ferieår. Det skaber en flaskehals, hvor man som nyansat har meget lidt eller ingen ferie, men til gengæld har mere ferie, end man har ret til at afholde, når man forlader en arbejdsplads.

I det første tilfælde betyder det, at man ikke har ret til betalt ferie i de første 16 måneder af sin ansættelse, hvis man bliver ansat 1. januar. Det skyldes, at ferie sparet op i det pågældende år først afholdes i det efterfølgende ferieår, som begynder 1. maj året efter.

At have for meget ferie sparet op, når man stopper på en arbejdsplads, er selvsagt en noget bedre situation at stå i som lønmodtager, da det bare betyder, at man kan vælge at få den overskydende ferie udbetalt. Det er til gengæld knapt så sjovt for arbejdsgiveren…

Tilbage står en ferielovgivning, som i sidste ende hverken tilgodeser arbejdstager eller arbejdsgiver – og så er der da grund til at kigge lovgivningen efter i sømmene. Det syntes politikerne heldigvis også.

Fra og med ferieåret, der starter 1. september 2019 (ferieåret ændres altså), vil man optjene ferie efter et såkaldt samtidighedsprincip. Optjent ferie kan afholdes med det samme og hele det pågældende ferieår frem plus fire måneder. Altså i alt 16 måneder fra ferieåret starter, hvilket er for at sikre medarbejderen mest mulig fleksibilitet.

Resten af ferielovgivningen er i bund og grund den samme. Man optjener 2,08 feriedage om måneden svarende til fem hele arbejdsuger på et års fuldtidsbeskæftigelse. Man har fortsat ret til de fem uger, heraf tre sammenhængende (den såkaldte hovedferie) i perioden 1. maj til 30. september. Og forældre med børn i skolealderen har ret til at holde to ugers sammenhængende hovedferie i deres barns skoleferie. Det sidste er en ret, mange ikke er klar over, at de har.

Principperne er de samme, selvom du optjener feriegodtgørelse (populært kaldet feriepenge) i stedet for betalt ferie. De penge kan altså udbetales i samme ferieår, som de er optjent.

Smart overgangsordning

Det virker alt sammen ganske rimeligt og fornuftigt. Det er alle enige om. Den store udfordring med lovændringen har dog været at finde ud af, hvordan man undgår at straffe virksomhederne med lovændringen. Et års samlet feriebetaling repræsenterer nemlig en økonomisk pulje på intet mindre end 85 mia. kroner, og det er næppe en regning, det danske erhvervsliv vil juble over at få smidt i hovedet uden følelsen af at få noget for sine penge, ligesom det nok også er i de færreste virksomheders og til dels medarbejderes interesse at skulle afholde 10 ugers ferie på ét år – det vil ikke mindst også have konsekvenser for samfundsøkonomien, da produktiviteten vil falde.

Løsningen er blevet, at ferie optjent mellem 1. september 2019 og 31. august 2020 indefryses hos Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), som først indhenter og udbetaler den, når man forlader arbejdsmarkedet. Som arbejdsgiver har man altså mulighed for at skylde pengene til fonden, indtil den pågældende medarbejder forlader arbejdsmarkedet, men man kan også altid indbetale beløbet og fjerne gældsposten. Fonden stiller samtidig garanti for midlerne, hvis arbejdsgiveren skulle gå konkurs. Beløbet tilskrives naturligvis rente og korrigeres for lønudviklingen. Denne løsning betyder samtidig, at de indbetalte midler (anslået 25 mia. kroner) vil blive overført til LD’s investeringspulje og dermed kan give et økonomisk afkast til hele samfundet. Alt i alt er det en løsning, som bliver rost fra alle kanter og blev vedtaget af intet mindre end samtlige Folketingets partier. Politikerne skal også have ros, når de fortjener den – og det er vist tilfældet her.

Der er altså i praksis ingen forskel for folk, der allerede har sparet ferie op, andet end at deres ferieår og -afholdelse ændres. Dog rammes efterårsferien i 2019 en smule. Ved den har man nemlig kun sparet 2,08 feriedage op, og det vil derfor være nødvendigt at kunne overføre ikke afholdt ferie for at kunne holde fri i hele den uge. Har man dette, er det dog ikke noget problem, da dette skal overføres til den nye ferielov. Har man mere end 20 dages ferie, kan man dog få den overskydende ferie udbetalt.

Et sidste særtilfælde er dem, der enten indtræder eller genindtræder på arbejdsmarkedet i perioden omkring 1. september 2019 og frem til 31. december 2019 og har optjent højst 8,3 feriedage pr. 1. september 2019. I denne periode sparer de kun ferie op til indefrysning, så for at de kan holde ferie på lige fod med deres kollegaer i perioden 1. maj til 30. september 2020, får de mulighed for at holde ferie for indefrosne midler. Som sagt må de inden 1. september 2019 ikke have sparet mere end 8,3 feriedage op, og de vil så kunne afholde 8,3 feriedage for indefrosne midler oven i deres opsparede ferie – altså op til 16,7 feriedage i alt (her er tilsyneladende nogle skjulte decimaler, som runder tallet en smule op).

I Intempus er alt, som det plejer

Bruger du Intempus til at indberette din ferie? Så er her et område, hvor du slet ikke behøver forholde dig til noget nyt. Uanset hvordan ferieåret ligger placeret, vil du nemlig skulle indberette din ferie på præcis samme måde. Til gengæld vil du kunne bruge vores kommende planlægningsmodul til at organisere ferien i din virksomhed. Det vil du kunne læse meget mere om, når vi kommer nærmere en lancering.

I mellemtiden har du måske noget ferie, der skal planlægges? Efter at have læst dette blogindlæg har du forhåbentlig helt styr på, hvordan såvel de gamle som de nye regler er. Hvis ikke, er du naturligvis altid velkommen til at spørge i en kommentar, en mail eller en af de andre måder, du kan komme i kontakt med Intempus. Hvis vi ikke kan svare i første omgang, undersøger vi gerne sagen for dig.