I Intempus vil vi prøve et nyt koncept af. Vi kalder det ”Månedens indberetning”. Hver måned finder vi en indberetning, som på den ene eller anden måde har fanget vores interesse, og så går vi i dybden med den.

14. februar fra klokken 20-23:45 sad Janni Nielsen og lavede bogføring og afstemning af moms for en kunde. Den opmærksomme læser vil bide mærke i, at det var Valentinsdag, men selvom Janni Nielsen både har mand og børn, er det ikke en dag, der bliver gået op i hjemme hos dem. Det blev altså i stedet hendes lille enkeltmandsvirksomhed, JN Bogføring, der løb med opmærksomheden.

”Som selvstændig har jeg den frihed, at jeg kan lægge mine timer, som jeg i store træk vil. Og mine børn havde ferie, så jeg havde valgt at lave noget med dem i løbet af dagen, og da der så kom ro på dem, kunne jeg kaste mig over arbejdet,” siger Janni Nielsen, som pri-

mært hjælper små virksomheder med bogføring og løn.

Det har hun gjort siden 2014. Først på deltid, men kunderne var glade og anbefalede hende videre, så efterhånden blev det muligt at hellige sig arbejdet på fuldtid, og efterhånden er der kommet så meget efterspørgsel på Jannis hjælp, at hun må

arbejde på skæve tidspunkter. Og så registrerer hun altid sit arbejde i Intempus, så hun ved, hvad tiden er blevet brugt på.

”Jeg registrerer faktisk alt mit arbejde – også mine egne timer, som jeg ikke kan udfakturere. For at have styr på, hvor mange timer jeg rent faktisk arbejder. Det er træls, hvis man skal sidde og finde et Excel-ark frem, men det tager jo bare et splitsekund med Intempus,” siger Janni.

Siden hun stødte på Intempus til e-conomics roadshow i 2016, er hun blevet så glad for det, at hun nu også forsøger at få sine kunder til at bruge systemet.

”Det er et godt system, og hvis de spørger, hvad jeg synes, så er det Intempus, jeg anbefaler,” siger hun.

”Specielt når jeg skal lave løn, letter det mit arbejde, hvis kunden bruger Intempus. Så kan jeg bare trække en oversigt og lave skemaerne, i stedet for at jeg skal vente på, at indehaverne får indsamlet timeopgørelser for de seneste fire uger, som vedkommende så selv skal sidde og registrere og føre ind i et skema.”

”Det er også smart, at de kan få registreret tingene ind på sagerne og få lavet fakturaen med det samme. Deres løbende bogfø

 

ring bliver bedre, når de ikke skal igennem en masse arbejdssedler, som jeg skal taste ind først,” siger Janni Nielsen.

Og selvom Intempus altså løser mange af de opgaver, hun ellers selv ville klare, føler hun ikke, at systemet er ved at gøre hende overflødig.

”Jeg ser det bare som et redskab til, at jeg så kan gøre nogle andre ting i firmaerne. Jeg kan lave noget af det, som endnu ikke er blevet automatiseret og som måske ikke kan blive det. Det giver mig mere tid til nogle af de mere spændende opgaver,” slutter Janni Nielsen.