Øget fokus på CO2 udledning i byggebranchen stiller flere krav til din virksomhed

Regeringen har et klimamål om at reducere landets CO2-udledning med 70 procent inden 2030 og at blive klimaneutral i 2050. Dét har skabt et kæmpe fokus på den grønne omstilling i både offentlige som i private erhverv. Derfor ser man i disse dage, at kunder efterspørger mere dokumentation, blandt andet omkring CO2-udledning, fra deres leverandører. Dette stiller nye krav til dig og din virksomhed. 

Byggebranchen vinder på CO2-udledning

Byggeriet står for mere end 40 procent af den samlede danske udledning af CO2, hvilket gør byggeindustrien til en af de største bidragsydere til CO2-udledningen. Det er alarmerende tal, som man i mange år har været opmærksom på inden for branchen og arbejdet på at ændre.

Byggeriets CO2-udledning kan deles op i to kategorier:

  1. CO2-udledning fra driftsenergi
  2. CO2-udledning fra byggematerialer (indlejret energi)

 

CO2-udledning fra driftsenergi

Driftsenergi omfatter bl.a. energiforbrug til varme, køling og lys. Reduktion af energiforbruget i bygninger, såkaldt ”energieffektivitet”, har været i fokus i mange årtier, og der har været en positiv udvikling. Bygninger bliver i dag designet til at være langt mere bæredygtige og energieffektive. Flere byggefirmaer gør nu også brug af moderne teknologier, som sikrer en bedre energiudnyttelse, optimeret ressourceforbrug og forbedret indeklima. Dette er altsammen med til at reducere det samlede energiforbrug.

CO2-udledning fra byggematerialer 

Denne kategori indeholder al den CO2, der stammer fra byggematerialets fremstilling, herunder udvinding, byggeprocessen, brug, bortskaffelse og genanvendelse. Det vil sige det samlede primære energibehov for hele bygningens livscyklus.

Co2 regnskab i byggebranchen -min

                                                                   Kreditering: Statens Byggeforskningsinstitut

 

Byggematerialer belaster altså klimaet mere end drift. Det skyldes, at der har været en bemærkelsesværdig udvikling ift. energieffektivisering, og den danske energiforsyning bliver også grønnere hele tiden. Der er mange nye krav, man skal overholde, når det gælder driftsenergi, men der er næsten ingen regler og krav, der regulerer klimabelastningen fra byggematerialer. 

På over 60 år er det lykkedes at reducere driftsenergiforbruget fra 350 kW/m2 til 20 kW/m2. Dog har byggematerialers klimaaftryk været et overset område i diskussionen om bæredygtigt byggeri, selvom det udgør en stor procentdel af den globale CO2-udledning. 

World Building Councils har en ambitiøs vision om at ‘dekarbonisere’, altså fjerne brugen af kul i hele byggesektoren inden 2050, men for at kunne gøre det, er det nødvendigt at eliminere CO2-udledning fra både driftsenergi og indlejret energi.

 

National strategi skal give et mere bæredygtigt byggeri

Klimaeksperter er enige om, at CO2-udledning fra byggematerialer og genanvendelse bør være en høj prioritet på dagsordenen, og derfor får det i samspil med politisk opbakning ny vind i sejlene. Danmark har nemlig fået en national strategi for bæredygtigt byggeri, da der den 5. marts 2021 med et bredt flertal blev indgået en aftale i Folketinget, der skal sikre indfasning af CO2-krav på alle større nybyggerier fra 2023.

Parterne bag aftalen er enige om, at der allerede fra 2023 skal indføres CO2-krav til nybyggeri, der er større end 1.000 kvadratmeter, så det ikke må udlede mere en 12 kg CO2 pr. kvm., og at der fra 2025 skal stilles CO2-krav til nybyggeri generelt, herunder mindre private boliger. Men først i 2027 forventes et endeligt krav om maksimal udledning af CO2 for bygninger. Når testperioden af den frivillige bæredygtighedsklasse er færdig, bør der ikke mangle mange forudsætninger for at kunne vurdere og fastlægge CO2-krav i bæredygtighedsklassen.

 

Livscyklusanalysen skal sikre udviklingen

I byggebranchen har man hidtil manglet viden og redskaber til at opgøre CO2-forbruget. 

Det vil man nu ændre på ved hjælp af LCA, som er en slags livscyklusanalyse for en bygning. I en LCA-vurdering medregner man alt CO2-forbrug – eksempelvis både udvinding og forarbejdning af byggematerialer, transport til byggepladsen, selve opførelsen af byggeriet, og selvfølgelig CO2-forbruget til fx opvarmning og vedligeholdelse, når bygningen først er taget i brug. Hele vurderingen foretages i et 50-årigt perspektiv, og tallet skal så koges ned til at vise, hvor mange kilo CO2-bygningen udleder pr. kvadratmeter pr. år. 

Når man som almindelig parcelhusejer fra 2023 således skal vedlægge LCA-vurdering i ansøgninger om byggetilladelse, vil det nok typisk være et ingeniørfirma, som står for beregningerne. Det er altså tanken, at LCA-vurderingen skal blive en lige så naturlig og formaliseret del af en byggeansøgning, som fx energi- og statikberegninger er det i dag.

 

Styr på CO2-regnskabet 

Fordi der endnu kun er lavet livscyklusanalyser på relativt få byggerier, vil politikerne ikke på nuværende tidspunkt fastlægge de grænser, der bliver obligatoriske for alt byggeri længere frem i tiden, men ifølge aftalen vil grænseværdierne atter blive sænket i 2027 og i 2029. Dog har regeringens klimamål for 2050 allerede medvirket til et enormt stort fokus på grøn omstilling i både offentlige og private erhverv. Det stiller krav til mere dokumentation fra virksomhederne omkring CO2-udledningen i byggeriet.

Hvis man fortsat vil være konkurrencedygtige, kræver det derfor, at man kan dokumentere CO2-udledningen forbundet med byggeriet. Flere virksomheder vælger at digitalisere deres dokumentation for at effektivisere arbejdet. Dette er fx. muligt med et administrativt værktøj, som vi bl.a. tilbyder i Intempus. 

 

Vil du høre mere? 

Så kontakt os endelig – vi vil besvare dine spørgsmål på bedste vis. 

Kilder: EnergistyrelsenBusiness InsightsCSR