Pauser er et vigtigt element i arbejdsdagen. Men mange medarbejdere undrer sig måske over, hvilke regler der gælder for pauserne, herunder om de bør tage telefonen, hvis den ringer i tidsrummet. Her udforsker vi nogle af de grundlæggende regler omkring pauser.
Retten til pauser
Hvor lange og hvor mange pauser har du ret til? Skal din arbejdsgiver betale dem? Og kan du tillade dig at være utilgængelig i pausetiden? Reglerne for pauser er reguleret af Arbejdstidsloven. Men er du omfattet af en overenskomst, vil denne indeholde en konkret beskrivelse af de rettigheder, du har i forbindelse med pauser fra arbejdet. Du kan også orientere dig i eventuelle lokalaftaler, personalehåndbogen eller i din ansættelseskontrakt for at blive klogere på de pauseregler, der gælder for dig.
Er du ikke omfattet af en overenskomst, gælder det, at du ifølge Arbejdstidsloven har ret til pause, hvis du har en arbejdstid på mere end 6 timer. Mere specifikt står der at:
“En lønmodtager med en daglig arbejdstid på mere end 6 timer har ret til en pause af et sådant omfang, at pausens formål tilgodeses. Pausen lægges efter de for arbejdsstedets normale regler for lægning af arbejdstiden” (LOV nr 248 af 08/05/2002, §3).
Pausens længde og om hvorvidt den er betalt af arbejdsgiver, er ikke konkretiseret i loven, men pausen skal være så lang, at du kan nå at koble fra, hvilket typisk vil være 30 minutter, hvor du har tid til at spise og slappe af.
Det er vigtigt at understrege at loven giver en vis fleksibilitet, og arbejdsgivere og medarbejdere kan i nogle tilfælde aftale andre pauseordninger. Det kan f.eks. være, hvis der er kutyme for fælles morgenmad hver fredag, hvor alle medarbejdere holder en 20 minutters pause sammen.
Særlige pauseregler
Arbejdsmiljøloven siger, at hvis medarbejderne arbejder under særlige forhold, som f.eks. ekstreme temperaturer eller ensidigt, belastende arbejde, har de krav på “passende pauser” med et vist mellemrum, hvor deres kroppe bliver aflastet. Mere specifikt står der at risikoen ved ensidigt, belastende arbejde bl.a. kan imødegås:
“Ved at der (…) er indlagt passende pauser. Pauser anses for passende, når de er placeret hensigtsmæssigt i forhold til arbejdets intensitet og varighed. Arbejdsperioder uden pauser bør ikke overstige én til halvanden time. Pauserne skal have en varighed, der giver mulighed for afspænding af musklerne. Pauserne er mest effektive, hvis de kan holdes efter behov. Ophold i arbejdet, hvor man bevarer muskelspændingen, fx for at være parat til aktion, regnes ikke som pauser.”
Reglen er f.eks. aktuel for ansatte, der udfører arbejde, hvor de skubber, løfter, trækker eller på anden vis udfører fysisk belastende arbejde. Den kan også være relevant for ansatte der udfører monotont overvågningsarbejde f.eks. i forbindelse med kontrol af samlebåndsarbejde og overvågning af maskin- og procesanlæg, samt ved landevejs- og togkørsel.
Har du ret til rygepauser?
I Danmark er der ikke specifikke regler eller love, der giver medarbejdere ret til rygepauser. Imidlertid regulerer arbejdsmiljølovgivningen generelt arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, og virksomheder kan have interne politikker vedrørende rygepauser.
Arbejdsmiljølovgivningen kræver, at arbejdsgivere sikrer et sundt og sikkert arbejdsmiljø for deres ansatte. Dette kan omfatte regler om rygning på arbejdspladsen, herunder oprettelse af særlige rygeområder eller restriktioner på rygning indendørs.
Arbejdsgiveren har ret til at fastsætte konkrete retningslinjer for, hvordan og hvor rygepauser kan tages for at sikre, at de ikke forstyrrer arbejdsprocesserne eller påvirker arbejdsmiljøet negativt. For eksempel kan arbejdsgiveren indskærpe, at det ikke er tilladt at ryge, hvis man bærer virksomhedens arbejdsuniform eller kører en firmabil, som viser, hvor medarbejderen er ansat. Arbejdsgiveren kan dog ikke opsætte regler, som forhindrer medarbejderen i at forlade arbejdspladsen og ryge i selvbetalte pauser.
Kaffepause kl. 10 og træt kl. 14?
Trænger du også til et lille afbræk efter et par timers arbejde? Eller oplever du at trætheden melder sig og du har brug for lidt frisk luft kl. 14?
Der er ingen konkrete regler, der giver medarbejderen ret til mindre kaffepauser i løbet af arbejdsdagen. Men på mange arbejdspladser er det kutyme at afholde kortere fx formiddags- og eftermiddags betalte pauser. Desuden peger flere undersøgelser på, at et par korte pauser i form af 5-10 minutters frisk luft, en kop kaffe i frokoststuen eller en kort snak med en kollega har en positiv virkning på medarbejdernes effektivitet, deres evne til at tænke kreativt, arbejdsmiljøet og det faglige samarbejde generelt samt på risikoen for at udvikle stress og andre følgesygdomme. Det kan du læse mere om her.
Løn og telefonopkald i pausen: Bør du svare?
Særligt 2 spørgsmål dukker ofte op, når man taler om pauser i arbejdet. Har medarbejdere ret til løn i pausen? Og bør medarbejderne være tilgængelige, hvis deres telefon ringer under pausen? Svarene afhænger i høj grad af virksomhedens politikker og den individuelle situation.
Men som hovedregel har medarbejderne ikke ret til løn i pauserne. Og fordi pauserne ikke er betalte, er medarbejderen derfor heller ikke forpligtet til at være til rådighed i tidsrummet for pausen. Af samme grund har de også ret til at forlade arbejdspladsen, hvis de ønsker det. Hvis arbejdsgiveren ønsker, at medarbejderen skal være til rådighed, skal medarbejderen have løn for pausen.
Nogle virksomheder kan have en politik, der opfordrer medarbejdere til at tage fuldstændig pause fra arbejdsrelaterede opgaver, f.eks. ved at sætte telefonsvarer på i de betalte pauser.
Hvis du som arbejdsgiver ikke allerede har konkrete regler for medarbejdernes tilgængelighed i pauser, bør du definere nogle, så retningslinjerne bliver klare og tydelige over for medarbejderne.
Balancen mellem tilgængelighed og pause
At finde en balance mellem at være tilgængelig og tage en rigtig pause er afgørende for arbejdspladsens kultur og medarbejdernes velbefindende. Det er en god ide at klarlægge virksomhedens politikker vedrørende pauser og arbejdsrelateret telefonbrug for at undgå misforståelser og konflikter.
I sidste ende er nøglen til en sund arbejdssituation at respektere både medarbejderens ret til pauser og virksomhedens behov for produktivitet. Klar kommunikation og klare retningslinjer kan bidrage til at skabe et arbejdsmiljø, hvor både arbejdsgivere og medarbejdere føler sig respekterede og velinformerede.
Andre regler om arbejdstid, hviletid og pauser
Arbejdstidsloven og EU’s arbejdstidsdirektiv fastsætter en række andre regler, der skal sikre medarbejdernes arbejdsvilkår. Heriblandt er 48-timers reglen, 11-timers reglen, regler om overarbejde og afspadsering, og ikke mindst den nye lov, der stiller krav til at arbejdsgivere indfører et: “objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den enkelte lønmodtageres daglige arbejdstid”. Du kan læse mere om de forskellige regler for arbejdstid og pauser i vores blogindlæg her:
- Ny lov om krav til arbejdstidsregistrering
- 11-timers-reglen
- 48-timers-reglen
- Reglerne for overarbejde og afspadsering
Intempus kan skræddersys til jeres regler
Intempus kan sættes op til at overholde lige præcis de lokalaftaler og overenskomster, herunder regler for arbejdstid, hviletid og pauser – lønnet som ulønnet –, som gælder i jeres virksomhed. Det gør, at du ikke skal bekymre dig om, om du nu har fulgt reglerne til punkt og prikke. Samtidig sparer du den tid, du ellers ville have brugt på at sikre overholdelse af reglerne.
Er du nysgerrig på, hvordan Intempus kan imødekomme behovene for nemmere administration i netop din virksomhed? Kontakt os for en uforpligtende snak på telefon +45 26 390 400 eller book en demo her:
Kilder: Arbejdstilsynet.dk, Retsinformation.dk, Jyllands-posten.dk.