Store opgaver, flere kunder eller forandringer i virksomheden kan være nogle af grundene til, at man må løbe ekstra hurtigt i en periode. Og for mange er travlhed ofte lig med overarbejde, men hvad er det nu, reglerne siger om overarbejde og afspadsering?
Uanset om man er tømrer, konsulent eller landmand må langt størstedelen af os af og til sige ja til overarbejde. Men for rigtig mange – både medarbejdere og arbejdsgivere – kan det være svært at finde rundt i, hvad reglerne egentlig siger, når det handler om overarbejde og afspadsering. Det vil vi nu forsøge at gøre mere klart.
Det kan være, at udsigten til overarbejde ikke ligefrem vækker jubel hos den ansatte, men faktisk må man som ansat ikke nægte at arbejde over. Reglerne siger nemlig, at der kun er to begrundelser, der vejer tungt nok til, at man kan sige nej.
For det første kan en medarbejder retmæssigt sige nej til overarbejde, hvis akut overarbejde gør, at vedkommende ikke kan finde pasning til mindre børn.
Derudover må man som medarbejder sige nej, hvis overtimerne betyder, at lovregler bliver brudt.
For selvom der ikke er en generel lovgivning specifikt om overarbejde, er der en række regler om arbejdstid;
48-timers reglen
I Arbejdstidsdirektivet er der fastsat en grænse på 48 timers arbejde i ugen, når der måles et ugentligt gennemsnit over en periode på fire måneder. Det betyder, at du i nogle uger gerne må arbejde mere end 48 timer, så længe du arbejder tilsvarende mindre i andre uger. De 48 timer, der er fastsat som øvre grænse i lovgivningen, er inklusiv overarbejde. Dog er der med OK17 kommet andre begrænsninger for en række faggrupper og brancher i forbindelse med, at “systematisk overarbejde” er blevet en del af nogle overenskomster. Det betyder, at faggrupper med disse overenskomster max må arbejde 42 timer i ugen og ikke må arbejde mere end én time over pr. dagen. Læs mere om 48 timers reglen her.
Daglig hvileperiode
Den daglige hvileperiode er også kendt som 11-timers reglen. 11-timers reglen er fastsat i arbejdsmiljøloven og siger, at en medarbejder som udgangspunkt har ret til 11 timers frihed i løbet af en 24 timers periode.
Visse betingelser skal være opfyldt, for at man kan nedsætte hvileperioden. Dog må den ikke komme under 8 timer. Læs mere om 11-timers reglen her.
Ugentligt fridøgn
Ifølge Arbejdsmiljøloven har en medarbejder samtidig krav på et fridøgn i hver periode på syv døgn. Samtidig fremgår det, at fridøgnet skal hænge sammen med en daglig hvileperiode.
Pause efter 6 timer
Medarbejderen har krav på en pause, hvis arbejdsdagen er på mere end seks timer. Dog siger lovgivningen ikke noget om, hvor lang pausen skal være, men at der skal være tid nok til, at medarbejderen kan nå at få både mad og drikke. Dette gælder for de medarbejdere, der ikke har en overenskomst. For medarbejdere med en overenskomst indeholder overenskomsten ofte detaljerede regler for arbejdstid samt længde og antal af pauser.
Hvor lang tid før skal overarbejde varsles?
Det sker jævnligt, at der opstår forvirring om, hvor lang tid før, man som medarbejder skal varsles om overarbejde. Og det er netop også meget diffust. Det afhænger nemlig af den enkeltes overenskomst.
Overenskomsten vil ofte fortælle, præcis for lang tid før en medarbejder skal informeres om fremtidig overarbejde, hvilket er meget forskelligt fra overenskomst til overenskomst. Nogle overenskomster giver medarbejderen ret til flere ugers varsel, mens det i andre blot er få dage.
Derudover fremgår det også af overenskomsterne, om medarbejderen skal have et ekstra tillæg, hvis grænsen for varsling ikke bliver overholdt.
Hvis man ikke er dækket af en overenskomst, skal det fremgå af ansættelseskontrakten eller en personalehåndbog, hvor længe før overarbejde skal varsles.
Ofte anbefales det af fagforeninger, at man som medarbejder laver et timeregnskab, som jævnligt godkendes af ens arbejdsgiver. Det er med til at give overblik over, hvor mange timer man har arbejdet de enkelte dage, og forhindre uoverensstemmelser over antallet af overarbejdstimer.
Men papirsedler kan blive væk, ryge i skraldespanden ved et uheld eller blive overhældt med kaffe. Derfor har mange virksomheder stor gavn af at bruge Intempus til at holde styr på, hvor mange timer der er blevet arbejdet hvornår. Intempus kan registrere overtimer og derefter finde ud af, hvor meget afspadsering medarbejderen har til gode, eller hvor meget der skal udbetales i overarbejdstillæg.
Skal man betales ekstra for overarbejde?
Hvorvidt man har ret til overarbejdstillæg eller ej afhænger af den enkeltes overenskomst eller lokalaftale.
De, der er ansat med en såkaldt funktionsløn eller jobløn, har ikke ret til overarbejdsbetaling, fordi det er en del af deres faste løn – det gælder ofte ledere.
Er man derimod ansat til et fast timetal, betyder det, at man som udgangspunkt kan kræve en times afspadsering for hver times overarbejde. Nogle steder er det også en mulighed, at man betales med sin sædvanlige timeløn for de ekstra timer. Hvorvidt overarbejdstimerne skal udbetales eller afspadseres afhænger af, hvad der er aftalt mellem medarbejder og arbejdsgiver eller overenskomsten. Mange overenskomster giver ret til, at medarbejderen får 50 % overtidstillæg for de første tre overarbejdstimer og 100 % for yderligere overarbejdstimer.
Hos Intempus har vi netop mulighed for at holde styr på det administrative ud fra lokalaftaler og overenskomster. Det betyder, at medarbejderen og kontoret blot skal indberette start- og sluttidspunkt for arbejdet, og så sørger Intempus for automatisk at udregne, hvor meget af det, der er overtid, og hvad der dermed skal gives af overarbejdstillæg eller afspadseringstimer.
Selvom overenskomsterne er vidt forskellige, kan Intempus tage højde for forskellighederne.
Hvornår må man afspadsere for overarbejde?
Når de lange arbejdsdage lakker mod enden, og travlheden er på retræte, vil det for mange være tid til afspadsering, hvis ikke der er udbetalt overarbejdstillæg.
Der er dog ikke mange generelle bestemmelser for afspadsering. Langt hen ad vejen handler det – som meget andet omkring overarbejde og afspadsering – om, hvad der står i overenskomsten.
Det er arbejdsgiveren, der bestemmer, hvornår medarbejderen skal afspadsere. Dog skal arbejdsgiveren sørge for at varsle afspadseringen med det varsel, som er fastsat i overenskomsten.
Altså er der for de fleste overenskomstmæssige krav om, hvor sent en medarbejder må få besked om afholdelse af afspadsering. Derfor er det vigtigt, at både medarbejder og arbejdsgiver er opmærksomme på betingelserne i overenskomsten.
Men hvor stammer ens afspadseringstimer fra, og hvor mange har man egentlig til gode? Det kan være svært at have overblik over og selv lave et gennemskueligt system.
Hold nemt styr på medarbejdernes overarbejde og afspadsering
Ved at bruge Intempus kan man bruge energien på et andet af virksomhedens mange opgaver. Intempus kan nemlig registrere antal normaltimer for hver enkelt medarbejder. Kommer medarbejderens timeregistrering over det, registrerer Intempus det automatisk. Det gør, at man altid kan se hver enkelt medarbejders aktuelle afspadseringssaldo – og samtidig kan det sættes op efter overenskomsten, som vi tidligere har været inde på.
’Overenskomst’ er netop nøgleordet, hvis man som arbejdsgiver eller medarbejder vil være 100 % sikker på, at man er inde i de regler for overarbejde og afspadsering, der har indflydelse på ens eget arbejdsliv.
Er du nysgerrig på, om Intempus kan imødekomme behovene for nemmere administration i netop din virksomhed? Så kan du prøve at designe din egen timeregistreringsløsning her:
Du er også velkommen til at give os et kald på: +45 26390400
