Ca. 600.000 ansatte i de private virksomheder skal have en ny overenskomst, og forhandlingerne er i gang netop nu. Her får du overblikket over de nyeste opdateringer.
Opdateret 12 april 2023
“Ja” til ny overenskomstaftale i det private
Arbejdstagerne og arbejdsgiverne har stemt ja til forligsmandens mæglingsforslag om nye overenskomster i det private. Det betyder, at de knap 600.000 ansatte på det private arbejdsmarked, som forslaget berører, får nye over overenskomster. Det oplyser Forligsinstitutionen på deres hjemmeside. Du kan læse hele mæglingsforslaget her.
Blandt de faggrupper, der får nye overenskomster, finder vi alt fra murere, mejerister og butiksansatte til smede, malere, chauffører og rørlæggere. Med en stemmeprocent på 59.3 pct. på arbejdstagersiden fik forslaget 79 pct. afgivne ja-stemmer. På arbejdsgiversiden er forslaget vedtaget med 100 pct. ja-stemmer.
Nogle af de mest centrale punkter i aftalen vedrører lønstigning, større tillæg for overarbejde, mere barsel, ny fordeling af indbetaling til pension, en stigning i fritvalgskontoen og fuld løn under deltagelse i selvvalgt uddannelse. Du kan læse mere om hver af punkterne længere nede i denne artikel.
Overenskomsterne træder i kraft med virkning fra den 1 marts 2023 og gælder i 2 år.
Kilde: dr.dk
Opdateret: 5 april 2023
Mæglingsforslag sendt til afstemning
Den 25. marts fremsatte Forligsmand Jan Reckendorff et mæglingsforslag om fornyelse af overenskomsterne i det private. Du kan læse hele mæglingsforslaget her. Nu er det op til arbejdsgiverne og lønmodtagerne at godkende eller afvise på forslaget, hvorefter det kan blive afgjort, om de nye overenskomster er vedtaget. Afstemningsresultatet bliver offentliggjort onsdag den 12. april 2023.
Hvad sker der, hvis forslaget afvises?
Hvis lønmodtagerne forkaster forligsmandens mæglingsforslag, ender det ud i en såkaldt “storkonflikt”, som vil træde i kraft fem dag efter et nej til mæglingsforslaget, dvs. den 17. april 2023. Storkonflikter er dog meget sjældne i Danmark, og sidst de fandt sted i de private overenskomstforhandlinger var i 1998.
Vi opdaterer dig her, så snart forligsmanden har offentliggjort resultatet af afstemningen.
Opdateret: 20. februar 2023
Industrien har indgået forlig
I går gav arbejdsgiverne og lønmodtagere fra henholdsvis Dansk Industri og CO-industri hånd på en overenskomstaftale efter historisk vanskelige og lange forhandlinger på industriens område. Dermed er der enighed omkring det såkaldte gennembrudsforlig for det private arbejdsmarked, som kommer til at danne grundlag for de kommende forhandlinger om overenskomster på resten af det private arbejdsmarked. Aftalen kommer til at løbe over de næste 2 år, hvilket betyder, at næste forhandling skal foregå i 2025.
Nogle af de mest centrale punkter i aftalen vedrører lønstigning, større tillæg for overarbejde, mere barsel, ny fordeling af indbetaling til pension, en stigning i fritvalgskontoen og fuld løn under deltagelse i selvvalgt uddannelse.
Mere i løn og større tillæg for overarbejde
Parterne er først og fremmest blevet enige om en stigning på 4 procent i lønposen i perioden. Det omfatter bl.a. en stigning i mindstelønnen på 9 kroner i timen og at lærlinges timeløn stiger med 8 kr.
Tillæg for overarbejde mv. stiger med 3,5 procent i 2023 og 3 procent i 2024
Mere barsel
Barsel med fuld løn bliver forlænget med 4 uger i alt: 2 uger til deling og 2 uger til den anden forælder. Sagt på en anden måde får far/medmor i den nye overenskomst øremærket yderligere 2 ugers orlov med løn, og derudover får forældrene yderligere 2 ugers orlov med løn, der kan deles mellem dem.
Øget arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag
Fordelingen af medarbejderens og arbejdsgiverens indbetaling til pension er også blevet ændret. Hidtil har arbejdsgiveren betalt 8 procent og medarbejderen 4, men med den nye aftale skal arbejdsgiverne fremover give 10 procent mens medarbejderen slipper med 2 procent.
Det betyder at medarbejderne får 2 procent mere af deres løn udbetalt fremfor at de går til pensionsopsparingen.
Stigning i bidraget til Fritvalgs Lønkontoen
Vedrørende Fritvalgskontoen er det aftalt, at den vil stige fra 7 til 9 procent i 2024.
Fritvalgskontoen er en procentdel af den ferieberettigede løn, og den sættes ind på en særlig opsparing, som i dag kan bruges på frihed, ekstra pension eller seniorordning.
Fuld løn ved deltagelse i selvvalgt uddannelse
Førhen lå tilskuddet på 85 procent hvis medarbejderen deltog i selvvalgt uddannelse. Med den nye overenskomst får de fuld løn.
Kilder: Ritzau
OK23 – hvad går det ud på?
OK23 blev skudt i gang den 4. januar 2023, hvor DI (Dansk Industri) og CO-industri (Centralorganisationen af industriansatte i Danmark) indledte forhandlingerne i Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst. Overenskomstforhandlingerne starter således i Industrien, der omfatter 6.000 virksomheder og 230.000 medarbejdere. Her arbejder man hen imod et såkaldt “gennembrudsforlig”, som vil danne ramme for de efterfølgende forhandlinger på det private område.
Forhandlingerne i OK23 kommer utvivlsomt til at bære præg af en række ydre faktorer: Krig i Europa, energikrise og den høje inflation. Sidstnævnte afføder et arbejdsmarked med mangel på arbejdskraft og rekordhøj beskæftigelse, og derfor forventes det, at arbejdstagerne stiller usædvanligt høje krav til forhandlingerne. Og, at de involverede forhandlingsparter forbereder sig på at forhandlingerne bliver historisk vanskelige.
Hvad er en overenskomst?
Før vi dykker ned i forhandlingernes indhold og de forskellige parter, skal vi have helt styr på, hvad en overenskomst er. En overenskomst er en – ofte branchespecifik – aftale, der fastlægger de overordnede vilkår i en medarbejders ansættelse. Overenskomster er således til for at sikre ordnede forhold for medarbejdere og arbejdsgivere. Aftalen laves mellem én eller flere fagforeninger og arbejdsgivere, og kan også indgås mellem den enkelte virksomhed og en fagforening. Det er fagforeningen, der repræsenterer og forhandler på vegne af medarbejdere (lønmodtagere), og normalvis er det en arbejdsgiverorganisation, der forhandler på vegne af arbejdsgiverne.
En overenskomst definerer en række regler om mindste-vilkår og håndtering af alt fra konflikt, strejke og lockout til løn, pension, arbejdstid, barsel, efteruddannelse og opsigelse.
Overenskomster forhandles og indgås typisk hvert andet eller tredje år, og nu er forhandlinger på det private område netop blevet skudt i gang med OK23. Som beskrevet forhandles aftalerne først inden for industrien, hvor gennembrudsforliget, som vedrører bl.a. mindstebetaling, vil danne grundlag for de efterfølgende forhandlinger inden for f.eks. transporten, byggeriet, service og fødevare.
Hvad handler OK23 forhandlingerne om?
Et af de mest centrale temaer ved OK-forhandlingerne er løn. Dertil handler kravene på det private arbejdsmarked også om arbejdstid, orlov, pension, barsel, uddannelse, fratrædelsesvilkår og indsats mod social dumping.
Hvem forhandler ved OK23?
På lønmodtagersiden er topforhandlerne til OK23 en blanding af forpersoner og fagforeningsrepræsentater hovedsageligt inden for Industri-, Transport- og Byggeri-områderne. På arbejdsgiversiden er det direktører og ledende personer i arbejdsgiverorganisationerne, der står i spidsen for forhandlingerne.
Herunder kan du læse mere om de specifikke forhandlere på de mest centrale brancheområder for OK23.
Industriområdet
På industriområdet forhandles to overenskomster; Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst.
For lønmodtagerne er det kartellet CO-Industri (Centralorganisationen af industriansatte i Danmark) der forhandler på vegne af ni forbund: 3F, Dansk Metal, HK/Privat, Teknisk Landsforbund, Dansk El-Forbund, Blik- og Rørarbejderforbundet, Malerforbundet, Serviceforbundet og Dansk Jernbaneforbund.
For arbejdsgiverne forhandler DI, som er den største medlemsorganisation i Dansk Arbejdsgiverforening, DA.
Transportområdet
På transportområdet forhandles Fællesoverenskomsten for chauffører, lagerarbejdere og havnearbejdere, indgået mellem 3F-transportgruppen og DI.
For lønmodtagerne er det 3Fs transportgruppe, der står i spidsen for forhandlingerne, imens der fra arbejdsgivernes og DIs side er dem, der sidder på topposterne i DI.
Byggeriområdet
På byggeriområdet forhandler BAT-kartellet på vegne af 7 forbund: 3F, Dansk El-Forbund, Dansk Metal, Blik og Rør, Malerne, HK Privat og Teknisk Landsforbund.
Her er det de enkelte fagforeninger der forhandler og indgår overenskomsterne.
Den største overenskomst på byggeriområdet er Bygge- og anlægsoverenskomsten mellem 3F og DI-byggeri, hvor 3Fs byggegruppe forhandler for lønmodtagerne og Direktør samt Vicedirektør i DI forhandler på arbejdsgivernes side.
For andre områder af byggeriet forhandles overenskomster mellem Tekniq Arbejdsgiver og El-forbundet, Blik og Rørarbejderforbundet og Dansk Metal.
Hvad så nu?
Hvis det lykkes CO-industri og DI at nå til enighed, forventes det at de i februar måned vil indgå forlig. Dernæst vil de præsentere en samlet mæglingsskitse i marts, som så skal til urafstemning hos organisationsmedlemmerne før den kan træde i kraft.
Lykkes det ikke CO-industri og Dansk Industri at blive enige, kan der opstå storkonflikt, hvor store dele af arbejdsmarkedet går i stå.
Følg med i indlægget her, som vi løbende opdaterer med de seneste nyheder i OK23-processen.
Intempus håndterer alle overenskomster
Med et digitalt timeregistreringssystem fra Intempus kan du og din virksomhed få en løsning, der kan sættes op til alle medarbejdertyper og overenskomster. Er du nysgerrig på at høre mere, så book en demo helt gratis og uforpligtende her:
Du er også velkommen til at give os et kald på: +45 26390400
Kilder: FHO (https://fho.dk/ok23/) og HK (https://www.hk.dk/omhk/sektor/hk-privat/ok23)
