Arbejdsmarkedet er genstand for konstant forandring og nye tendenser, der ofte er drevet af ændringer i samfundsværdier, teknologiske fremskridt og økonomiske forhold. De sidste 100 år er der sket en gradvis nedgang af arbejdstid, men også de seneste år har vi set tendenser, hvor medarbejderne arbejder mindre, herunder “4-dages arbejdsuge”, “quiet quitting” og “loud quitting”. Her dykker vi ned i nogle af tendenserne og undersøger konsekvenserne af, at medarbejdere arbejder mindre.
Arbejdstimer gennem tiden
Siden år 1900 er antallet af arbejdstimer på en almindelig arbejdsuge blevet nedsat som følge af flere forskellige overenskomstforhandlinger. Her får du et overblik over udviklingen af arbejdstimer i perioden 1900-2023:
År | Ugentlige arbejdstimer |
1900 | 60 |
1915 | 56 |
1919 | 50,5 |
1950 | 45 |
1967 | 40,5 |
1976 | 40 |
1987 | 38,5 |
1990 | 37 |
2023 | 37 |
Som det fremgår af modellen er antallet af ugentlige arbejdstimer i Danmark faldet stødt rent historisk. Dog har vi ikke haft nogen officiel ændring af timeantallet i over 30 år, men det betyder ikke, at arbejdsmarkedet og medarbejdernes syn på arbejde er forblevet det samme i al den tid. Herunder dykker vi ned i 3 af de mest aktuelle tendenser på arbejdsmarkedet, der alle peger i retning af en bevægelse henimod at medarbejderne bevidst ønsker at reducere deres arbejdstid eller engagement.
Fire dages arbejdsuge
Den “4-dages arbejdsuge” er en model, hvor medarbejderne arbejder færre timer, mens de bevarer den samme løn og de samme fordele. Modellen er blevet rost for at fremme balancen mellem arbejde og privatliv, reducere stress og øge den generelle arbejdstilfredshed.
I et studie fra 2023 foretaget af Cambridge University undersøges konsekvenserne ved en 4-dages arbejdsuge blandt 61 engelske virksomheder over 6 måneder. Det var primært virksomheder inden for videnservice, fx. marketingbureauer, som var med i undersøgelsen. Resultatet viste, at nedskæringen i arbejdstiden ikke påvirkede produktiviteten negativt. Tværtimod steg den i gennemsnit med 1,4 procent i perioden. Samtidig gav det medarbejderne mindre stress, færre sygedage og færre opsigelser.
Blandt danske virksomheder, som følger modellen, er den københavnske IT-virksomhed IIH Nordic, der indførte modellen i 2017. Ifølge direktør, Henrik Stenmann, har de sidenhen haft gladere medarbejdere samt nemmere ved at tillokke og holde på højt specialiserede arbejdskraft. Det kan du læse mere om i vores blogindlæg her.
Forskere peger også på, at den 4 dages arbejdsuge kan have positiv indvirkning på miljøet, fordi medarbejderne bruger mindre tid på at pendle frem og tilbage, hvorved CO2-udledningen reduceres.
Det er dog vigtigt at understrege, at ikke alle brancher kan drage nytte af modellen. Det afhænger af den enkelte virksomhed og institution samt deres specifikke arbejdsgange. For eksempel er det svært at forestille sig at modellen passer til pleje-, sundheds- og sygesektoren, fordi man ved at nedsætte deres arbejdsuge ikke vil kunne nå at behandle det nødvendige antal patienter.
Loud quitting: højlydt opsigelse
En anden og mere nylig tendens på arbejdsmarkedet er “loud quitting” eller “højlydt opsigelse”. Denne form for opsigelse adskiller fra den traditionelle og mere rolige opsigelse, som sker med god tids varsel, ved at medarbejderen i stedet forlader sit job brat og på en dramatisk måde. Medarbejderen skaber opmærksomhed omkring deres opsigelse og utilfredshed ved jobbet f.eks. på sociale medier eller ved at konfrontere deres arbejdsgivere offentligt.
Tendensen er forankret i den aktuelle debat om work/life balance: balancen mellem arbejdsliv og privatliv. For mange “loud quitters” handler den højlydte opsigelse nemlig om at gøre offentligheden opmærksom på nogle uhensigtsmæssige arbejdsforhold med henblik på at skabe forandring i normerne og kulturen omkring det pressede og konkurrenceprægede arbejdsliv. I vores blogindlæg her kan du læse mere om konsekvenserne ved fænomenet for både medarbejderen og virksomheden.
Quiet Quitting og #lazygirljob
Endnu en aktuel tendens, som udspiller sig lige nu, er “Quiet Quitting”, som refererer til en mere afdæmpet form for protest mod arbejdet. Der er ikke tale om en konkret opsigelse – nærmere et stille oprør mod den altoverskyggende arbejdsidentitet, og en bevægelse hen imod en arbejdsindsats, hvor man “kun” yder det absolut nødvendige. Ofte som et forsøg på at stå fast på, at man har et liv uden for arbejdet. Medarbejderen bliver mindre engageret i arbejdet. Som en afart af dette fænomen er #Iazygirljob opstået. Det refererer til at flere og flere Gen Z’ere vælger et arbejde, der kræver minimal indsats, men hvor de får en fin løn, og hvor der er stor fleksibilitet og dermed god mulighed for at opretholde en balance mellem arbejde og privatliv. De nægter at tage et job, der kræver at de ofrer deres livskvalitet.
Både quiet quitting og #lazygirljob kan sænke produktiviteten på arbejdspladsen, fordi uengagerede medarbejdere ofte er mindre idérige og mindre motiverede. For at imødekomme tendenserne og undgå at de sker, bør arbejdsgiver bidrage til at skabe en positiv arbejdsplads, som tilbyder muligheder for personlig og professionel udvikling, god ledelse, og en passende arbejdsbyrde. Samtidig bør man som medarbejder søge efter muligheder for udvikling, byde op til åben kommunikation med sin leder om karrieremål og arbejdsforhold samt selv reflektere over, hvad den eventuelt manglende motivation skyldes, og hvordan den kan genfindes. Du kan læse mere om quiet quitting i vores blogindlæg her.
Danskernes arbejdstid er lavere end gennemsnittet
Danskerne er blandt de folk i verden, der arbejder færrest timer om året. Tal fra OECD viser nemlig at en gennemsnitlig dansker i 2021 arbejdede godt 1360 timer på et år. Det var kun tyskerne, der ifølge statistikken arbejdede færre timer end danskerne.
En del af forklaringen på danskernes relativt beskedne arbejdstid er, at vi er velhavende som samfund. Generelt set er de lande, hvor folk arbejder mest, nemlig også blandt de mest fattige. Når man er rig, vil man gerne bruge noget af den rigdom til at have noget mere frihed. Det påpeger en arbejdsmarkedsforsker i en artikel fra Tv2. Her opstår spørgsmålet om hvorvidt vi som samfund har råd til at arbejde mindre end andre lande?
Har vi som samfund råd til at nedsætte arbejdstiden?
Om samfundet har råd til, at folk arbejder mindre, er et oplagt spørgsmål at stille, når vi lige nu og rent historisk har set tendenser til nedsat arbejdstid- og (i nogle tilfælde) engagement.
Her går et af de centrale spørgsmål på, om reducerede arbejdstimer vil resultere i reduceret produktivitet? Som nævnt peger undersøgelser, herunder studiet fra Cambridge University, på, at medarbejdernes produktivitet øges af at reducere arbejdsugen med 20%, samtidig med at stress og sygedage reduceres. Det kan føre til mindre pres på sundhedsvæsenet. Samtidig kan kortere arbejdsuge have en positiv påvirkning på miljøet i form af lavere CO2- og energiforbrug.
Men hvis der er tale om at medarbejderne reducerer deres engagement og initiativ gennem quiet eller loud quitting, fordi de føler sig presset og ønsker bedre arbejdsforhold, kan dette få en negativ indvirkning på både virksomhedernes økonomiske vækst, kultur og omdømme, samtidig med at der potentielt kan opstå konflikt og kontroverser mellem medarbejderen og virksomheden, hvilket kan få negative konsekvenser for medarbejderens karrieremuligheder.
Der er således både fordele og ulemper ved at reducere arbejdstiden, men alt tyder på, at hvis arbejdsgiveren er den aktive beslutningstager i at reducere medarbejdernes arbejdstid gennem strukturelle forandringer, så kan det have en positiv effekt for både virksomheden, medarbejderne og samfundet.
Kilder: hk.dk, Studie fra Cambridge University, Forbes.com, Tv2.dk, OECD.stat