Når det ikke er barnets første sygedag

Når du vil være hjemme hos dit barn, men der ikke er tale om barnets første sygedag.

Sidste gang, du hørte fra Intempus-bloggen, handlede det om din ret til fri fra arbejde, når dit barn er sygt. Vi kom dog ikke helt i mål, for hvor vi sidste gang primært fokuserede på det, de fleste kalder ”barnets første sygedag”, så skal det denne gang handle om to andre ting; omsorgsdage og retten til dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn.

Det er ikke ligefrem revolutionerende viden, men børn er ikke i stand til at passe sig selv, når de er syge. Hvis der er tale om såkaldt akut sygdom, kan du her læse om alle dine rettigheder til at kunne tage dig af dit barn. Men hvilke andre muligheder har du egentlig for at holde fri fra arbejde og være sammen med dit barn – endda med løn i modsætning til ved barnets første sygedag?

Kort fortalt har du to: Omsorgsdage og dagpengeret ved alvorligt sygt barn. Lad os starte med førstnævnte.

Omsorgsdage

Hvis du enten er offentligt ansat eller har en overenskomst, så er der en god chance for, at du årligt har to lønnede fridage til din rådighed, som du uden videre kan bruge til at hygge dig med dit barn. Det er såkaldte omsorgsdage, som man har to af om året fra fødselsåret og til det år, hvor barnet fylder syv. Per barn, vel at mærke.

Det er som nævnt ikke alle, der har ret til omsorgsdage – dog er det alle offentligt ansatte. Er du ansat privat, skal det stå i din ansættelseskontrakt, overenskomst eller lignende, men det er altså ikke en sikret ret.

Derudover skal der stort set ikke være yderligere omstændigheder til stede, for at du kan afholde dine omsorgsdage. De er nemlig til for, at du kan tilbringe tid med dit barn. Der er ingen regler for, hvornår du skal varsle dem over for din arbejdsgiver, og denne bør så vidt overhovedet muligt efterkomme dit ønske, medmindre det slet ikke kan lade sig gøre med de opgaver, du skal udføre. Bemærk, at omsorgsdagene også kan afholdes som halve dage eller sågar timevis, hvis du kan blive enig med din arbejdsgiver om det. Og er du ansat på deltid, har du ligeledes ret til omsorgsdage. Så svarer én dag til den tid, du skulle have været på arbejde den pågældende dag.

Hvad så hvis du ikke får afholdt dine omsorgsdage i det pågældende år – kan de overføres til det næste år eller måske udbetales? Svaret er som udgangspunkt nej til begge dele, men i det første tilfælde er der dog to undtagelser; det år, barnet er født, kan du godt overføre omsorgsdagene. Det er praktisk, hvis du f.eks. føder sidst på året. Og er du et år forhindret i at bruge omsorgsdagene grundet f.eks. barsel, adoptions- eller børnepasningsorlov, så kan du altså også overføre dem. Men ellers ikke, og de kan ligeledes ikke udbetales under nogen omstændigheder.

Dagpenge ved pasning af alvorligt sygt barn

Som nævnt fik vi sidste gang slået fast, hvilke muligheder du har for at tage fri, hvis dit barn bliver ramt af akut sygdom – populært betegnet som barnets første sygedag. Deri ligger altså, at når sygdommen ikke længere er akut – typisk fra den anden sygedag – har man ikke længere ret til at tage fri. Men hvad så, hvis barnet er sygt i en længere periode, og du som forælder ønsker at være tæt på det?

Så har du i visse tilfælde mulighed for at modtage dagpenge eller sågar fuld løn, mens din arbejdsgiver til gengæld bliver kompenseret for en del af din løn. Inden vi kommer så langt, er der dog en række forudsætninger, som skal være opfyldt:

• Barnet skal være under 18 år
• En læge skal vurdere, at sygdomsforløbet i alt varer minimum 12 dage
• Du skal opfylde beskæftigelseskravet, der giver ret til barselsdagpenge (det kan du læse mere om her under ”Kan jeg få barselsdagpenge?”

Du kan få dagpenge, hvis du i perioden stopper helt med at arbejde, men også hvis du bare går på nedsat tid. Og sygdommen kan både kræve hospitalsindlæggelse eller lignende behandlingsinstitution såvel som kunne behandles i hjemmet. Bemærk derudover, at er du enlig forsørger, så har du ret til dagpenge, selvom dit barn er sygt i mindre end 12 dage.

Men først og fremmest er det vigtigt at understrege, at retten til at modtage dagpenge ved alvorligt sygt barn ikke er en lovsikret ret for alle – kun dem, der er ansat under en overenskomst. Er du ikke det, må du i stedet forsøge at lave en aftale med din arbejdsgiver, som så til gengæld naturligvis har ret til at trække dig i løn – er du til gengæld sikret fuld løn under orlov i din overenskomst, kan arbejdsgiveren få refunderet en del af din løn fra statskassen.

Du kan højst få 4.300 kroner (2018-tal) om ugen, og det kan du i maksimalt 52 uger i en periode på 18 måneder – forudsat at dit barn altså er sygt i den periode, hvilket en læge som sagt vurderer. Vær opmærksom på, at du også kan få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, hvis dit barn har en kronisk sygdom eller et handicap, og det er nødvendigt at passe dit barn i hjemmet. Det skal ikke forveksles med dagpenge ved alvorligt sygt barn, men du kan til gengæld læse mere om det her.

Hold styr på omsorgsdage og alt andet fravær

Med et digitalt timeregistreringssystem som Intempus kan det gøres det nemt og overskueligt for både medarbejderen og arbejdsgiveren eller administratoren at håndtere alle former for fravær: ferie, afspadsering, barsel og selvfølgelig omsorgsdage og fraværsperioder ifm med sit sygdomsramte barn. Medarbejderen registrerer blot timerne som fx ‘omsorgsdage’ eller ‘barnets første sygedag’ direkte på app, hvorefter administratoren nemt kan godkende og få overblikket over de indberettede (fraværs)timer i Intempus Web. På den måde er der altid styr på medarbejdernes timer og fraværssaldi. 

Er du nysgerrig på, hvordan Intempus kan lette arbejdsdagen og gøre fraværsregistrering nemt, sikkert og korrekt for dig og din virksomhed? Så book en demo helt gratis og uforpligtende her: 

Du er også velkommen til at give os et kald på: +45 26390400

Vil du vide mere om, hvordan du rent praktisk får søgt om dagpengene, hvad du skal oplyse og meget mere, så kan du blive meget klogere på borger.dk.

Cookie-indstillinger