Hvilke rettigheder har du som forælder på arbejdsmarkedet? Og hvilke regler og love bør du være opmærksom på? Det kan være udfordrende at jonglere mellem arbejdslivet og familielivet, men hvis du kender til dine rettigheder og de love, du er underlagt, kan det blive nemmere at navigere i. Her opridser vi de mest centrale punkter, du bør vide som forælder på arbejdsmarkedet.
1. Barselsloven
Som ny forælder er barsel et af de første ting, du skal forholde dig. Det er vigtigt at forstå dine rettigheder og muligheder i forhold til barsel. Sørg derfor for at undersøge, hvor lang tid du og din partner har ret til barselsorlov, og hvordan I kan fordele den mellem jer.
Alle forældre er omfattet af den nye barselslov som trådte i kraft i august 2022. Med den nye model fordeles ugerne anderledes og mere ligeligt mellem moderen og faderen/medmoderen. Samtidig blev en del af barslen øremærket til begge forældre.
De nye regler fastholder 52 ugers barsel samlet set. Disse er fordelt således:
- 4 ugers graviditetsorlov til moderen før terminsdato (4 uger)
- 2 ugers øremærket orlov til hver forældre i forbindelse med fødslen (4 uger)
- 13 ugers orlov til hver forældre, som kan overdrages (26 uger)
- 9 ugers orlov til hver forældre, som er øremærket som lønmodtager (18 uger)
Er du omfattet af en overenskomst, kan du orientere dig her vedr. omfanget af den arbejdsgiverbetalte barsel. Er du ikke omfattet af en overenskomst, kan du orientere dig i eventuelle lokalaftaler, personalehåndbogen eller i din ansættelseskontrakt for at blive klogere på dine rettigheder. I nogle virksomheder vil der også være mulighed for at forhandle sig til mere arbejdsgiverbetalt barsel. Du kan læse mere om de nye regler for barselsorlov her.
2. Omsorgsdage
Når børn bliver syge eller har brug for ekstra omsorg, kan omsorgsdage være afgørende. Derfor er det en god idé at være bekendt med reglerne omkring de betalte fridage med dit barn, der gælder på netop din arbejdsplads.
Som hovedregel har du hvert år ret til 2 lønnede fridage med dit barn, hvis du er ansat i det offentlige og er forælder til et barn i alderen 0-7 år. Det er desuden et krav, at barnet har ophold hos dig.
Du har ret til omsorgsdage uanset om du er fuldtidsansat, deltidsansat eller ansat som fx studentermedhjælper. Én omsorgsdag tæller som det faktiske antal timer, du skulle have været på arbejde den pågældende dag. Desuden skal omsorgsdagene afholdes senest den 31. december i kalenderåret, og kan som udgangspunkt ikke overflyttes til næste kalenderår.
Er du privatansat, fremgår det af din overenskomst, din ansættelseskontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Du kan læse mere om retten til omsorgsdage her.
3. Barnets første sygedag
Man skal kunne sætte sit barn i første række, når det bliver sygt, og det skal ikke være noget, der påvirker forholdet mellem arbejdsgiver og medarbejder negativt. Derfor findes der en ”Lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager”, som sikrer alle arbejdstagere ret til fri ved ”akut opstået sygdom”. Mere præcist er sygdommens karakter ikke beskrevet, andet end at det skal være ”tvingende nødvendigt, force majeure” at blive hjemme, men det er den ret, som populært kaldes ’barnets første sygedag’.
1. sygedag er – som navnet indikerer – den første dag, hvor barnet er sygt. Det vil sige, at hvis dit barn bliver sygt en søndag, hvor du alligevel ikke er på arbejde, kan du ikke holde barnets 1. sygedag om mandagen. Og på samme måde med 2. sygedag, som er den kalenderdag, der ligger i forlængelse af 1. sygedag uanset om det er en arbejdsdag eller en fridag. Desuden skal du være opmærksom på, at kun én af forældrene kan holde barnets 1. sygedag. Barnets far kan fx ikke holde fri på barnets 1. sygedag mandag, hvorefter barnets mor holder barnets 1. sygedag tirsdag. Det samme gælder 2. sygedag. Bliver dit barn syg igen efter kort tid, starter en ny sygdomsperiode med en ny første sygedag.
Der er som udgangspunkt ingen begrænsninger for, hvor mange barnets sygedage du må holde. Men de forskellige overenskomster og lokalaftaler vil ofte indeholde retningslinjer herfor. Desuden bør man – når man bliver bekendt med, at barnet er sygt – så vidt som muligt forsøge at finde en pasningsløsning til de efterfølgende dage, så det går mindst muligt udover arbejdet.
Det er individuelt fra overenskomst til overenskomst, hvad den giver dig af rettigheder i forbindelse med barnets første sygedag. Men typisk giver den dig ret til løn – og nogle gange endda ret til flere dage med løn. Det kan også være beskrevet i din ansættelseskontrakt eller andre lokale regler på din arbejdsplads.
Selvom reglerne omkring barnets første sygedag ikke er ens for alle, vil de typiske forudsætninger for at kunne holde en sådan dag være at:
- Barnet skal være under 18 år
- Barnet opholder sig hos dig
- Det er nødvendigt at blive hjemme af hensyn til barnet
- Det er praktisk muligt at blive hjemme fra arbejde.
Du kan læse mere om barnets første sygedag her.
4. Orlov eller dagpenge ved alvorligt sygt barn
Hvad hvis barnet er alvorligt sygt i en længere periode, og du som forælder ønsker at være tæt på det?
I nogle tilfælde er der mulighed for at modtage dagpenge eller fuld løn i den periode, du ikke er på arbejde grundet dit syge barn. Men først og fremmest er det vigtigt at understrege, at retten til at modtage dagpenge ved alvorligt sygt barn ikke er en lovsikret ret for alle. Den gælder kun for dem, der er ansat under en overenskomst. Er du ikke det, må du i stedet forsøge at lave en aftale med din arbejdsgiver. Her vil din arbejdsgiver imidlertid have ret til at trække dig i løn. Hvis du derimod er sikret fuld løn under orlov i din overenskomst, kan arbejdsgiveren få refunderet en del af din løn fra statskassen.
Hvis en forælder har ret til at tage fri for at passe et alvorligt sygt barn, skal følgende betingelser være opfyldt for at få dagpenge:
- barnet er under 18 år
- lægen, der behandler barnet, vurderer, at det samlede sygdomsforløb varer mindst 12 dage – sygdomsforløbet kan både være indlæggelse på hospital eller lignende behandlingsinstitution samt behandling eller pleje i hjemmet, som kan sidestilles med hospitalsophold
- forælderen stopper med at arbejde eller går på nedsat tid i forbindelse med barnets sygdom
- forælderen opfylder det beskæftigelseskrav, der giver ret til barselsdagpenge
Bemærk derudover, at er du enlig forsørger, så har du ret til dagpenge, selvom dit barn er sygt i mindre end 12 dage.
Vær også opmærksom på, at du kan få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, hvis dit barn har en kronisk sygdom eller et handicap, og det er nødvendigt at passe dit barn i hjemmet.
Du kan læse mere om reglerne omkring sygedage samt søge om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste som følge af alvorligt sygt barn, her.
Intempus holder styr på reglerne
Med et digitalt timeregistreringssystem som Intempus kan det gøres det nemt og overskueligt for både medarbejderen og arbejdsgiveren eller administratoren at håndtere alle former for fravær: herunder barsel, omsorgsdage, barnets første sygedag og længere fraværsperioder ifm med et alvorligt sygdomsramt barn. Medarbejderen registrerer blot timerne som fx ‘omsorgsdage’ eller ‘barnets første sygedag’ direkte på app, hvorefter administratoren nemt kan godkende og få overblikket over de indberettede (fraværs)timer i Intempus Web. På den måde er der altid styr på medarbejdernes timer og fraværssaldi.
Er du nysgerrig på, hvordan Intempus kan lette arbejdsdagen og gøre fraværsregistrering nemt, sikkert og korrekt for dig og din virksomhed? Så book en demo helt gratis og uforpligtende her:
Du er også velkommen til at give os et kald på +45 26 390 400.
