EU’s arbejdstidsdirektiv – a hva’ for noget?

Published On - 7. november 2019

Marina Overbye Blog
EUs arbejdsdirektiv regler for tidsregistrering

EU’s arbejdsmarkedsdirektiv. Det kan lyde kedeligt og uvæsentligt, men det er det langt fra. Vi giver dig overblikket over reglerne i arbejdstidsdirektivet, så du kan sikre, at du overholder reglerne.

EU’s arbejdstidsdirektiv er med til at sikre minimumsstandarder for, hvad europæiske lønmodtagere har ret til – blandt ift. mængden af arbejdstimer, pause og ferie. Dermed er alle europæiske lande pålagt som minimum at sikre de pågældende forhold for landets lønmodtagere – men der kan i flere lande være bedre forhold, end hvad EU’s arbejdstidsdirektiv pålægger. 

Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende til elementerne i EU’s arbejdstidsdirektiv. For det kan nemlig få konsekvenser for arbejdsgiveren, hvis reglerne bliver overtrådt. Derfor bliver du her klædt på og får de væsentligste regler fra EU’s arbejdstidsdirektiv. 

11-timers reglen

11- timers reglen sætter rammer for, hvor meget fritid lønmodtagere har ret til i mellem arbejdet. Her lægges det nemlig fast, at lønmodtagere har krav på 11 timers fri fra de forlader arbejdspladsen/slutter arbejdet til de igen møder ind. Dog kan det i særlige tilfælde nedsættes til 8 timer. Læs mere om 11-timers reglen her.

48-timers reglen

48-timers reglen sætter regler for, hvor meget man i gennemsnit må arbejde på en uge. Den siger nemlig, at en medarbejder højst må arbejde 48 timer over en syv dages periode i gennemsnit set over en periode på fire måneder – inklusiv overarbejde. Og bliver reglen overtrådt, kan det få økonomiske konsekvenser for dig som arbejdsgiver. Både de økonomiske konsekvenser og 48-timers reglen generelt kan du læse mere om her.

Fridøgn

Arbejdstidsdirektivet sætter også krav om, at lønmodtagere har ret til en minimal ugentlig hvileperiode på 24 timer plus den daglige 11-timers hvileperiode.  

Dermed har en lønmodtagere ret til at få minimum én ugentlig fridag.

Pauser

Direktivet gør det også klart, at en lønmodtager har ret til en pause, når arbejdstiden overskrider seks timer. Længden på pausen er ikke fastsat, men blot at den skal være af et sådan omfang, at ”pausens formål tilgodeses”. Altså skal lønmodtageren f.eks. ved en frokostpause have tid nok til at kunne nå at spise frokost. 

Derudover fremgår det af direktivet, at arbejdsgiveren er med til at bestemme, hvornår pausen skal lægges. I loven står der, at ”pausen lægges efter de for arbejdsstedet normale regler for lægning af arbejdstiden”.

Betalt ferie

Også ferie er der opsat regler for i direktivet. Her fremgår det, at alle europæiske lønmodtagere har ret til minimum fire ugers betalt ferie om året.

Natarbejde

I forhold til natarbejde siger direktivet, at natarbejde skal begrænses til i gennemsnit at være otte timer for enhver 24-timers periode. Derudover skal man som arbejdsgiver tilbyde helbredstjek til medarbejdere, der arbejder om natten.

Hvordan sikrer du, at du overholder reglerne i EU’s arbejdstidsdirektiv?

Der er meget at holde styr på, når man både skal være opmærksom på et hav af regler og hver enkelt medarbejders arbejdstid. 

Derfor er det vigtigt at få et fuldt overblik over, hvem der holder ferie, hvor mange timer Ulla arbejder, og om hun også har holdt ferie. For at gøre det lettere kan du anskaffe dig et tidsregistreringssystem. Det gør, at du slipper for at lave dine egne små regnestykker. Samtidig kan du altid digitalt se de opdaterede timetal for alle dine medarbejdere, så du hele tiden kan holde øje med, om du overholder reglerne. 

EU-domstolen sætter krav om tidsregistrering

En afgørelse fra EU-domstolen i en sag mellem en spansk fagforening og Deutsche Bank i maj 2019 pålægger medlemsstaterne at forpligte arbejdsgivere til at indføre et ”objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der gør det muligt at måle længden af hver enkelt arbejdstagers daglige arbejdstid”. 

Dermed siger EU-domstolen, at medlemslandene skal pålægge arbejdsgivere at indføre et tidsregistreringssystem – og det kan få betydning for danske arbejdsgivere i fremtiden. Læs mere om EU-domstolens afgørelse her.