Få helt styr på detaljerne omkring 11-timers reglen

Læs mere om 11 timers reglen i Intempus blog

11-timers reglen er en af de regler, der er vigtige at kende til som arbejdsgiver. Men hvad går den egentlig ud på? Og hvilke konsekvenser har det, hvis du ikke overholder den? Få overblikket her.

Hvad er 11-timers reglen?

11-timers reglen er endnu en af de regler, der stammer fra EU’s arbejdstidsdirektiv. Med 11-timers reglen sikres der fælles europæiske standarder for medarbejderes rettigheder ift. hviletid. 

11-timers reglen siger nemlig, at en medarbejders hvileperiode skal være på mindst 11 sammenhængende timer inden for en periode på 24 timer. 

Altså skal en medarbejder, der får fri klokken 02, som minimum have fri indtil klokken 13.

Hvad sker der, hvis arbejdsgiveren ikke overholder kravet om 11 timers hvile?

Hvis 11-timers reglen overtrædes er det vigtigt at overtrædelsen noteres – eventuelt i en tilsynsbog. 

Her skal der noteres:

  • Hvilken afvigelse der er tale om
  • Hvor lang tid
  • Hvor mange ansatte, der var involverede
  • Hvornår overtrædelsen fandt sted
  • Hvorfor overtrædelsen fandt sted

Som arbejdsgiver kan du risikere at få en bøde, hvis 11-timers reglen ikke overholdes.

Er der ingen undtagelser til kravet om de 11 timer?

Jo – det er de færreste regler, hvor der ikke er undtagelser. Det samme gælder 11-timers reglen. 

Man kan ikke få lov at sætte hvileperioden længere ned end til otte timer – og det kan kun gøres én gang pr. uge. I loven står der dog, at hvileperioden kun kan nedsættes, hvis man udfører et af følgende former for arbejde:

1) holdskifte i virksomheder, der arbejder i holddrift, når det ikke er muligt at holde den daglige hvileperiode mellem afslutningen af det ene holds arbejde og begyndelsen af det andet holds arbejde

2) landbrugsarbejde indtil 30 dage i et kalenderår

3) virksomheders årlige regnskabs- og statusopgørelse eller udsalg, men højst 14 gange i et kalenderår, og 

4) arbejde i lagre og butikker de sidste 14 dage før juleaften.

Derudover står der i lovgivningen, at det også gælder når der gennemføres mødevirksomhed, kulturelle arrangementer og lignende i forbindelse med arbejde, som normalt udføres i dagtimerne, men hvor navnlig kontakten til andre persongrupper gør det hensigtsmæssigt, at dette arbejde lægges i aftentimerne. Nedsættelsen af hvileperioden kan i sådanne tilfælde højst ske 20 gange i et kalenderår.

Derudover gælder det, at reglerne om hviletid kan fraviges, hvis der sker naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder, der forstyrrer eller har forstyrret den regelmæssige drift – dog kan fravigelsen kun ske i nødvendigt omfang og skal naturligvis noteres. 

Hvad skal du som arbejdsgiver gøre, hvis hvileperioden skal nedsættes?

Inden du beslutter at nedsætte den daglige hviletid, skal du som arbejdsgiver tage en snak med tillidsrepræsentanten. Her skal tilrettelæggelsen af arbejdet og omfanget af hviletidsnedsættelsen drøftes. Hvis der ikke findes en tillidsrepræsentant i virksomheden, skal arbejdsgiverne i stedet drøfte det med de ansatte. 

Resultatet af drøftelsen er ikke bindende for arbejdsgiveren, der dog bør tage hensyn til ansatte/tillidsrepræsentants ønsker. 

Udover at kende til 11-timers reglen er det også vigtigt, at du som arbejdsgiver kender overenskomstens detaljer. I overenskomsterne kan der nemlig være indgået aftaler, der ændrer på de generelle regler for hviletid – og det er vigtigt, at du har styr på, om det er gældende for dine ansatte.

Hvad med transporttid?

En af de ting, medarbejdere bruger meget tid på, er transport. Derfor er det vigtigt, at du som arbejdsgiver ved, om transport tæller som arbejdstid eller som en del af hvileperioden.  

Ganske almindelig transport mellem medarbejderens hjem og faste arbejdsplads tæller som en del af medarbejderens hvileperiode. 

Hvis medarbejderen i stedet er ansat til at køre fra eget hjem til arbejdsstederne, tæller det som arbejdstid så snart medarbejderen sætter sig i servicebilen eller firmabilen og kører ud til arbejdet. Det samme gælder på returvejen. Altså tæller arbejdstiden fra vedkommende kører ud af egen indkørsel, til vedkommende kører ind i den igen sidst på dagen. 

Hvis man ekstraordinært skal møde et andet sted end ens faste arbejdssted betyder det, at den ekstra transporttid tæller som arbejdstid – og dermed ikke er en del af medarbejderens sammenhængende hvileperiode.

Gælder 11-timers reglen også på forretningsrejser?

Forretningsrejser er en ekstraordinær situation. Reglen om daglig hvileperiode på 11 timer gælder ikke ved forretningsrejser i udlandet. 

Derimod gælder det, at medarbejderen skal have 11 timers sammenhængende hvil regnet fra hjemkomsten. Dog gælder det ikke, hvis medarbejderen har haft en 11 timers hvileperiode i det sidste døgn, inden vedkommende har genoptaget arbejdet.

Hvordan sikrer du, at din virksomhed overholder 11-timers reglen?

Det kan være svært at have det fulde overblik over, hvor mange timer ens ansatte arbejder – og om de nu også har haft 11 timer fri. Men 11-timers reglen er vigtig at have styr på og overholde. Derfor er det en god ide at undersøge nogle af de mange værktøjer, der kan hjælpe dig med at få større overblik over medarbejdernes arbejdstimer. 

Nogle af de redskaber, der findes, er tidsregistreringssystemer. Her kan du digitalt få samlet dine medarbejderes timer. Det  betyder, at du lettere kan holde øje med, om dine medarbejdere arbejder det, de skal – og får de pauser, de skal have. Dermed bliver det lettere for dig at sikre, at du overholder de bestemmelser, der er i EU’s arbejdsmarkedsdirektiv.

EU-domstolen siger også, at tidsregistrering er vigtigt

En sag mellem en spansk fagforening og Deutsche Bank førte i maj 2019 til en afgørelse i EU-domstolen omkring registrering af tid. Afgørelsen fra EU-domstolen siger nemlig, at medlemsstaterne er pålagt at forpligte arbejdsgivere til at indføre et “objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der gør det muligt at måle længden af hver enkelt arbejdstagers daglige arbejdstid”. Ergo pålagde EU-domstolen medlemslandene at forpligte arbejdsgivere til at indføre et tidsregistreringssystem. Og det kan få betydning for danske arbejdsgivere i fremtiden. Læs mere om EU-domstolens afgørelse her.