48-timers reglen – hvad er det nu, det er?

Hvad er reglerne for 48 timers reglen? Få svaret i Intempus bloggen

48-timers reglen er en af de regler, der er skabt til at sikre ordnede forhold for medarbejderne – og bryder du reglen kan det få økonomiske konsekvenser for dig som arbejdsgiver. Men hvad går den helt præcis ud på? Vi gør dig klogere her.

Hvad er 48-timers reglen?

Arbejdstidsloven, som danner grundlag for 48-timers reglen, er en del af et EU-direktiv. 48-timers reglens hovedopgave er at opstille rammer for, hvor meget din medarbejder må arbejde for dig. Dermed er reglen med til at sikre, at medarbejdernes arbejdskraft ikke udnyttes, og dermed også sikre at de ikke udsættes for et for stort arbejdspres. 

48-timers reglen siger, at medarbejderen højst må arbejde 48 timer over en syv dages periode i gennemsnit set over en periode på fire måneder – inklusiv overarbejde. Perioder med betalt ferie og perioder med sygefravær medtages ikke i beregningen af gennemsnittet. 

Det er ligegyldigt, hvornår på året de fire måneder ligger. Dog skal det være fire måneder i forlængelse af hinanden. 

Reglen gælder for alle lønmodtagere. Dog er lønmodtagere, der har en overenskomst, som sikrer dem mindst de samme rettigheder som Arbejdstidsloven, undtaget.  

Perioder med særlig betalt ferie og perioder med sygeorlov medtages dog ikke i beregningen af gennemsnittet. 

Hvad sker der, hvis reglen bliver brudt?

Bryder du som arbejdsgiver 48-timers reglen, betyder det, at medarbejderen har ret til godtgørelse. Dermed skal du betale en godtgørelse til din medarbejder, der typisk ligger på 25.000 kroner, men den kan dog udmåles til et andet beløb, hvis der er særlige omstændigheder. Godtgørelsens beløb slog en afgørelse i Højesteretten fast i 2017. Og det er alene dit ansvar som arbejdsgiver at sikre, at reglen bliver overholdt. 

Der skal nemlig ikke meget til, før det kan få økonomiske konsekvenser for dig som arbejdsgiver. Selv små overskridelser af reglerne kan udløse en godtgørelse. 

Derudover skal du ikke tro, at et krav om godtgørelse ikke er gyldigt, hvis medarbejderen selv har sagt ja til timerne. Hvis medarbejderen frivilligt har påtaget sig ekstra arbejde, kan det få indflydelse på godtgørelsens størrelse, men ikke på det ansvar, som medarbejderen har i forhold til at sikre, at medarbejderen ikke arbejder mere end de 48 timer. 

Samtidig er du ikke sikret mod krav om godtgørelse, bare fordi medarbejderen ikke længere er ansat hos dig. En afskediget medarbejder kan nemlig godt rejse krav om godtgørelse for overtrædelse af 48-timers reglen – og hvis reglerne er overtrådt, skal arbejdsgiveren betale godtgørelse. 

Hvordan sikrer du dig mod at bryde 48-timers reglen?

Med en stor gruppe medarbejdere og mange daglige gøremål kan det være svært at bevare overblikket over, om hver enkel medarbejders arbejdstimer overholder 48-timers reglen. Men ansvaret ligger hos arbejdsgiveren, og derfor er det vigtigt at få overblik over timerne. En af de redskaber, der kan hjælpe med overblikket, er at få digital tidsregistrering. 

I stedet for at have alle registreringer af de enkelte medarbejderes arbejdstid stående på fysiske papirer, der ligger rundt omkring på kontoret, kan du med digital tidsregistrering altid have det opdaterede tidsforbrug samlet. 

Det gør, at du på ganske få sekunder kan tjekke, hvor meget hver enkelt medarbejder har arbejdet. Dermed hjælper du dig selv til det overblik, der kan sikre dig med fremtidige krav om godtgørelse – og dermed spare dig for penge. 

Selv EU-domstolen mener, tidsregistrering er vigtigt

En afgørelse fra EU-domstolen fra maj 2019 pålægger medlemsstaterne at forpligte arbejdsgivere til at indføre et “objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der gør det muligt at måle længden af hver enkelt arbejdstagers daglige arbejdstid”. Ergo siger EU-domstolen at medlemslandene skal pålægge arbejdsgivere at indføre et tidsregistreringssystem. Og det kan få betydning for danske arbejdsgivere. Læs mere om det her.