Svært at finde rundt i? Sådan er reglerne for løn og fri på helligdage

Blog_Intempus_timeregistrering

Inden længe er påsken over os. Det betyder for de fleste familietid, påskefrokoster og en god portion helligdage. Men hvordan er det nu lige reglerne er for løn og fri i helligdagene? Vi har kigget på sagen.

 

Foråret er altid lig med mange helligdage. Store bededag. Påsken. Kristi Himmelfart. Langt de fleste af os ser frem til helligdagene, der giver et afbræk i hverdagen, men det kan være svært at finde rundt i, hvad reglerne siger om helligdage. Har man som medarbejder ret til betalte fridage? Og hvordan fungerer det, hvis man er en af dem, der fortsat skal arbejde i helligdagene?

Når man skal forstå reglerne for helligdage er der ét begreb, der er essentielt: søgnehelligdag.

Søgnehelligdag er begrebet for helligdage, der falder på en hverdag. Måske har du i stedet hørt om FO-dage, SH-fri eller skæve helligdage. Uanset hvad, skal du blot vide, at det alt sammen er forskellige ord for det samme. I denne tekst bruger vi begrebet søgnehelligdag.

Har man ret til fri på en søgnehelligdag?

Et af kerneordene, når man skal kigge på reglerne for arbejde og løn på søgnehelligdage er ’overenskomst’. Langt hen ad vejen er reglerne nemlig meget individuelle, da det handler om, hvilke vilkår den enkelte er ansat under – vedkommendes ansættelsesvilkår og/eller overenskomst.

Men for at vores samfund fungerer, kræver det, at nogle grupper arbejder året rundt – også på helligdage.

Er man en af dem, der arbejder på helligdage, skal man derfor være opmærksom på, at man som minimum har ret til sin sædvanlige løn for timerne. Dog kan man også have ret til et særligt tillæg pr. time, når man arbejder på søgnehelligdage. Det gælder primært for medarbejdere, der er dækket af en overenskomst. I overenskomsten vil der stå, hvorvidt man har ret til tillæg og i så fald hvor meget. Tillægget går også under betegnelsen, ’overenskomstbestemt tillæg’.

Men det er vigtigt at huske, at for at man har krav på tillæg på helligdage, kræver det altså, at det fremgår enten af en ansættelseskontrakt, en overenskomst eller en personalehåndbog.

Har man ret til betalt fri på en søgnehelligdag?

Hvorvidt man har ret til at få betaling, på trods af at man har fri på en søgnehelligdag, afhænger igen af flere ting. Udover hvad der står i ens overenskomst eller ansættelsesvilkår, handler det også om, hvorvidt man er fastlønnet eller timelønnet.

Hvis man er fastlønnet, har man ret til at få sin fulde månedsløn eller ugeløn, uanset om der i lønperioden har været søgnehelligdage eller ej.

Er man derimod timelønnet, skal man være opmærksom på, at det fungerer på en noget anden måde. Hvis man som timelønnet skal have penge for fri på søgnehelligdage, kræver det, at man betaler ind på en ’søgnehelligdagsopsparing’  – altså på en SH-konto eller en Fritvalgs Lønkonto.

Men hvordan fungerer det helt konkret? Ofte bliver der sat fire procent ind på SH-kontoen, men procentsatsen varierer fra aftale til aftale. Når der så kommer en helligdag, får medarbejderen et beløb fra kontoen og får derved dækket de timer, vedkommende ikke kan arbejde, fordi virksomheden har lukket på en søgnehelligdag.

Ordningen er dog ikke lovpligtig, og derfor kan man som medarbejder kun få opsparingsordningen til søgnehelligdage, hvis det er en aftale i ens overenskomst, eller hvis man på den enkelte arbejdspladsen er blevet enige om at starte ordningen.

Hvad hvis man ikke er dækket af en overenskomst?

Uden en overenskomst er medarbejderen dårligere stillet, når det kommer til blandt andet tillæg for arbejde på søgnehelligdage og ret til fri.

Uden en overenskomst gælder det fortsat, at fastlønnede skal have deres fulde løn. Timelønnede derimod kan man som udgangspunkt trække i løn, hvis der ikke er andet, der er kutyme i virksomheden eller som er en del af ens virksomhedspolitik.

Overenskomsten er altså vigtig for den timelønnede, hvis der skal sikres en indtægt for de dage, hvor virksomheden holder lukket på grund af helligdage.

Hvis man som medarbejder ikke har en overenskomst er det eventuelle punkter i ansættelsesaftalen, der skal sikre, at man har ret til både at få penge på kontoen og sidde om påskebordet i helligdagene.

Intempus hjælper med overblikket

Ja, der er mange ’hvis’ og ’men’ i reglerne om løn og arbejde i helligdage. Men det bedste, man i første omgang kan gøre som medarbejder og arbejdsgiver, er at tjekke den gældende overenskomst, hvis man har en.

Den skulle gerne være en god guideline til, hvordan man skal forholde sig, når søgnehelligdagene indtager forårets uger.

Og samtidig hjælper Intempus fortsat med at sikre overblikket over, hvem der arbejder, og hvem der holder fri, uanset om det er helligdag eller ej.

Udover at medarbejderen kan registrere sine timer, er det også oplagt at bruge Intempus til at registrere fri- og feriedage. Det giver administratoren et langt større overblik over, hvem der fortsat er på arbejde, og hvem der sidder hjemme om påskebordet med familien.

Hvis man har overenskomstbestemte tillæg i forbindelse med søgnehelligdage, kan Intempus nemlig være med til at sørge for, at det rette udbetales til de medarbejdere, der har arbejdet på helligdage. Det sker ved, at Intempus automatisk genererer en SH-indberetning før helligdagen – derved indberettes 1 SH-dag eller 7,4 SH-timer, og lønsystemet sørger bagefter for det rette tillæg/takst.

Det betyder, at den, der sørger for det administrative i virksomheden samt medarbejderen, er fri for manuelt at indtaste helligdagsindberetninger for den enkelte medarbejder. Det sparer begge parter for tid, besvær og uoverensstemmelser – og dét er en ting, man gerne vil slippe for på en helligdag.

Har du flere spørgsmål om søgnehelligdage? Så er du meget velkommen til at tage kontakt til Intempus. Så vil vi svare på dit spørgsmål eller undersøge sagen nærmere.