G-dag og vejrlig – kom hele vejen rundt

g-dage og vejrlige rettigheder og regler

Kan du også let fare vild i junglen af regler og rettigheder? I det her blogindlæg sætter vi fokus på reglerne for G-dage og vejrlig, og besvarer forhåbentlig de spørgsmål, som du muligvis har om dine eller din virksomheds rettigheder. 

Der kan siges og skrives forbavsende meget om G-dage taget i betragtning, hvor få det egentlig berører. Ja, faktisk mener vi, at det er på sin plads at slå fast, hvad G-dage overhovedet er, før vi begynder at svare på mere specifikke spørgsmål.

Dagpengegodtgørelse, arbejdsgivergodtgørelse, ledighedsdage, godtgørelsesdage, vejrlig, hjemsendelse…?

…kært barn har mange navne – så hvad skal vi kalde det? Helt kort er G-dage en godtgørelse, medarbejderen har ret til ved en opsigelse eller nedsættelse af fast arbejdstid, som medarbejderen ikke selv er skyld i. Vi vil i dette blogindlæg omtale G-dage som det, det hedder, men i virkeligheden skal det læses som f.eks. dagpengegodtgørelse eller arbejdsgivergodtgørelse. For G-dage er noget, man får udbetalt, men man udbetaler jo ikke dage i sproglig forstand.

Ved opsigelse, som medarbejderen ikke er skyld i, har man ret til at få udbetalt op til to G-dage på de to første ledighedsdage. Bemærk, at retten til G-dage bortfalder, hvis man bliver tilbudt arbejde af arbejdsgiveren, men afslår tilbuddet. Én G-dag svarer til højeste dagpengesats, altså 849 kroner.

G-dage kan maksimalt udbetales op til 16 gange på ét kalenderår, forudsat at man har opfyldt kravene for overhovedet at være berettiget til dem. Så lad os også lige komme hurtigt omkring dem.

Hvilke krav skal man opfylde for at have ret til G-dage?

Først og fremmest skal man være medlem af en A-kasse ved ansættelsens ophør. Og man skal være lønmodtager, herunder betragtes også folk på efterløn. Men man er ikke lønmodtager og har altså ikke ret til G-dage, hvis man er stoppet med at drive selvstændig virksomhed.

Krav til arbejdstid:
For at have ret til G-dage skal man have arbejdet minimum 74 timer for samme arbejdsgiver inden for de seneste fire uger.

Når man har arbejdet så meget, behøver man dog ikke blive helt opsagt for at få G-dage. Man skal nemlig også have G-dage, hvis man bliver sat ned i arbejdstid. Sættes man ned med mere end fire timer, har man ret til at få udbetalt to fulde G-dage på ens første to dage med ledighed. Sættes man ned i tid med fire timer eller mindre, har man derimod kun ret til en halv dag – og her bliver det for alvor vigtigt at læse “dag” som “godtgørelse”, for det er fortsat op til to dage (såfremt man er sat ned i tid i to dage), at man har ret til G-dage. Og dermed lander man altså på en hel dag i udbetaling fordelt over de to dage. Ja, det er mildt sagt forvirrende.

G-dage og vejrlig - force majeure?

En stor del af Intempus’ kunder arbejder udendørs og kan dermed være afhængige af vind og vejr. Og hvordan forholder man sig så til G-dage, hvis det f.eks. regner så meget, at det er umuligt at udføre sit arbejde – såkaldt ‘vejrlig’?

Reglerne om G-dage tager højde for force majeure og bestemmer, at disse situationer ikke falder tilbage på arbejdsgivers ansvar. Men vejrlig betragtes ikke som force majeure. Dermed kan det meget kort siges, at sendes man hjem på grund af vejrlig, har man ret til G-dage på samme vilkår som ellers med mulighed for halve dage og max to dage ad gangen – derefter overtager dagpengene, og man skal meldes ledig hos jobcenteret.

Der er rigtigt mange flere branchespecifikke detaljer ved G-dage og i det hele taget bare mange nuancer. I andet blogindlæg går vi endnu mere i dybden med reglerne for G-dage og dine rettigheder som medarbejder ved opsigelse. Læs indlægget her.